2035-forbuddet vakler: EU risikerer at tabe til Kina og Tesla

EU’s ambitiøse 2035-forbud mod nye biler med forbrændingsmotorer er i alvorlige problemer. Under stærkt pres fra bilindustrien er unionen i færd med at revurdere det planlagte forbud. Samtidig øges støtten til små biler, og flere investeringer i fabrikskapacitet skal sikre europæisk konkurrenceevne mod især kinesiske producenter som BYD og globale aktører som Tesla. Men tilbagetrækningen rummer store risici for både klimaet og Europas langsigtede teknologiske førerposition.

Industripres og ændret EU-politik

Det var oprindeligt planen, at EU fra 2035 ville forbyde salg af nye biler med forbrændingsmotorer som led i CO2-reduktioner og den grønne omstilling. Men under pres fra både tyske bilproducenter og mindre medlemslande overvejer EU at lempe eller fjerne forbuddet. Tilbagetrækningen af forbuddet skyldes blandt andet bølgedale i batteriudviklingen og bekymringer om jobtab i sektoren.

Bilbranchen argumenterer for, at de nuværende regler underminerer konkurrenceevnen og øger afhængigheden af udenlandske teknologier — især i lyset af den stigende kinesiske konkurrence. Blandt andet har BYD og Tesla demonstreret, hvor hurtigt skiftet til elbiler kan ske uden for Europas grænser.

Økonomiske incitamenter og investeringer

Som et kompromis foreslår EU at udvide incitamenterne til mindre elbiler for at gøre teknologisk omstilling mere økonomisk overkommelig for både producenter og forbrugere. Dette kan samtidig afhjælpe den aktuelle bekymring om elbilers høje pris og bidrage til en bredere batteriomstilling.

Derudover er der planer om større investeringer i ny fabrikskapacitet inden for elbilteknologi og komponenter i EU, for at fremme lokal produktion. Dette skal mindske afhængigheden af Kina, som i dag dominerer batteri- og elektronikkæden. Det minder om satsninger som Skodas elektriske fremtidsplaner og Volkswagens fokus på ID-serien, herunder den nye ID. Polo.

Kinesisk pres fra BYD og Tesla

Kina og aktører som BYD er hurtigt ved at ændre markedets spilleregler. Med luksusmærker som Denza og Fangchengbao når kinesiske producenter ud i nye segmenter og markeder, hvilket intensiverer presset på EU’s industripolitik. Tesla gør ligeledes store fremskridt med deres globale produktion og modeller som Model 3 og Y, og de beviser, at hurtig batteriomstilling og skala kan være en konkurrencemæssig fordel.

Hvis EU derfor løsner på 2035-forbuddet uden at tilbyde alternativer med større skala og innovation, risikerer kontinentet at halte efter i både teknologi og klimaambitioner. Flere frygter, at en svækkelse af forbuddet blot vil forstærke kinesisk dominans i sektoren og underminere målet om CO2-reduktioner.

Danmarks situation

De nye toner fra EU om tilbagetrækning af 2035-forbuddet kan potentielt få betydning i Danmark. Selvom den danske regering har tilsluttet sig de oprindelige EU-klimamål, vil en ændret fælleseuropæisk linje sandsynligvis få konsekvenser for dansk lovgivning og markedstempoet for udrulning af elbiler. Det er dog endnu usikkert, hvordan og hvornår en justering af EU-reglerne vil blive implementeret – og dermed også om det får direkte og konkret betydning for danske bilkøbere.

Teknologisk førerposition i fare

Et af de største argumenter imod den regulatoriske fleksibilitet er, at Europa risikerer at miste sin teknologiske førerposition. Hvor Kina satser massivt på innovation og masseproduktion, kæmper mange europæiske bilproducenter stadig med overgangen. Uden klare krav og mål kan omstillingen miste fart, og dermed reduceres også investeringerne i fremtidens løsninger som autonome køretøjer og smart ladeinfrastruktur — som det fx ses i artikler som Rivians Autonomi+.

Regulatorisk fleksibilitet bør derfor balanceres nøje mod langfristede målsætninger om både konkurrencedygtighed og bæredygtighed. Uden stærke rammevilkår vil Europa sandsynligvis tabe terræn i den globale batteri- og elbilindustri.

CO2 og klimamål i skudlinjen

Med udsigten til at revidere 2035-forbuddet mod biler med forbrændingsmotorer risikerer EU også at underminere sine egne klimamål. Oprindeligt var forbuddet designet som et centralt redskab til CO2-reduktioner og som en del af den samlede European Green Deal.

En udvanding kan således føre til forsinket klimaeffekt, færre elbilkøb og lavere investeringer i bæredygtige transportløsninger. Det vil være i direkte modstrid med befolkningens forventning om ansvarlig klimaindsats og kunne skade EU’s troværdighed i de globale klimaforhandlinger.

Konklusion: mere end blot en politisk kovending

Ændringen i EU’s kurs vedrørende 2035-forbuddet mod nye biler med forbrændingsmotorer kan vise sig at være et tveægget sværd. På den ene side tilpasses reglerne til virkelighedens industribehov og markedsudfordringer. På den anden side risikeres det, at hele elbilfremdriften og batteriomstillingen bliver bremset.

Samtidig står Europa over for afgørende valg om fremtidens fabriksplaceringer, innovation og grønne investeringer. Svaret på disse udfordringer kræver balancerede løsninger — ikke blot tilbagetog fra tidligere aftaler.

Kilder til denne artikel

• European Commission (2024). “Fit for 55 Package: Evolution of combustion engine ban”
• Bloomberg (2024). “Europe’s EV Dilemma: Policy Recalibration Amid Chinese Dominance”
• Reuters (2024). “Automakers Push Back: EU Reconsiders 2035 ICE Ban”