47,4 millioner synsrapporter fra Storbritannien peger i en retning, som mange brugtbilkøbere ikke forventer: Elbiler med høj kilometerstand dumper sjældnere end sammenlignelige benzinbiler. Den nye undersøgelse, offentliggjort 22. september 2026, viser, at forskellen især bliver tydelig, når man ser på ældre biler med mange kørte kilometer og sammenligner elbilers syns-/MOT-kvalitet vs. benzin- og dieselbiler ved høj kilometerstand.
Analysen bygger på MOT-testdata fra Storbritannien og sammenligner elektriske biler og vejkontrol med benzinbiler og dieselbiler i alderen 3 til 8 år samt køretøjer på 15 år. Ifølge undersøgelsen havde elbiler en fejlrate ved syn/vejkontrol på 16,5 % ved 145.000 til 193.000 km, mens benzinbiler lå på 22,1 %. Over 193.000 km lå elbiler på 16,0 %, mens benzinbiler lå på 23,5 % ifølge de offentliggjorte resultater.
Hvad viser undersøgelsen helt kort?
Elbiler med høj kilometerstand klarede sig bedre end benzinbiler i synsdata fra Storbritannien. Forskellen blev større, jo højere kilometerstanden blev, og elbilernes fejlrate fladede ud tidligere end for biler med forbrændingsmotor.
Undersøgelsen brugte 47,4 millioner britiske MOT-registreringer og sammenlignede batterielektriske biler med benzin- og dieselbiler. Ifølge forskningsresultaterne var elbiler omkring 25 % mindre tilbøjelige til at dumpe syn i intervallet 145.000 til 193.000 km, fordi fejlprocenten var 16,5 % mod 22,1 % for benzinbiler. Over 193.000 km var forskellen endnu tydeligere, hvor elbiler lå på 16,0 % mod 23,5 % for benzinbiler ifølge studiet.
- Datagrundlag: 47,4 millioner MOT-tests fra Storbritannien
- Offentliggjort: 22. september 2026
- Fokus: biler i alderen 3 til 8 år og køretøjer på 15 år
- Hovedresultat: elbiler med høj kilometerstand dumper sjældnere end benzinbiler
- Mulig forklaring: færre bevægelige dele og færre emissionskomponenter
Hvor meget lavere er fejlprocenten?
Forskellen er konkret og målbar. Ved 145.000 til 193.000 km dumpede elbiler i 16,5 % af tilfældene, mens benzinbiler dumpede i 22,1 % af tilfældene ifølge undersøgelsen.
Det svarer til, at elbiler var cirka 25 % mindre tilbøjelige til at dumpe syn i det kilometerinterval. Ved mere end 193.000 km lå elbiler på 16,0 %, mens benzinbiler lå på 23,5 % ifølge samme datagrundlag. Når man ser på fejlrate ved syn/vejkontrol, tyder resultaterne derfor på, at aldring af elbiler i praksis kan være mindre problematisk end mange antager, især når fokus er på drivlinjens holdbarhed frem for fordomme om batteriet.
Hvorfor klarer elbiler sig bedre?
Den mest sandsynlige forklaring er, at elbiler har færre dele, der kan gå i stykker i selve drivlinjen. Elbiler har hverken udstødningssystem, kobling, oliesystem til motoren eller mange af de emissionsrelaterede komponenter, som ofte giver fejl i benzinbiler og dieselbiler.
Undersøgelsen peger netop på, at færre bevægelige dele og færre emissionskomponenter kan være årsagen til den lavere fejlrate. Det betyder ikke, at elbiler er fejlfrie, men det betyder, at mange klassiske værkstedsproblemer fra forbrændingsbiler slet ikke findes på en batterielektrisk bil. For danske købere er det relevant, fordi britiske MOT-data ikke er danske synsdata, men selve de mekaniske forskelle mellem drivlinjerne er de samme i Danmark.
Hvis du følger udviklingen i elbilteknologi og batterier tæt, kan det også være relevant at læse om GM genanvender elbilbatterier til katodemateriale, fordi batteriets livscyklus fylder mere i debatten om elbilers levetid end selve synsresultaterne ofte gør.
Gælder resultaterne også i Danmark?
Ja, delvist i praksis, men ikke som direkte dansk statistik. Undersøgelsen bygger på britiske MOT-testdata fra Storbritannien, så tallene kan ikke læses som danske synstal.
Resultaterne er dog relevante for Danmark, fordi danske bilkøbere står med de samme valg mellem elektriske biler og vejkontrol på den ene side og benzinbiler og dieselbiler på den anden. De typiske sliddele, kørselsmønstre og forskelle i drivlinjer minder om hinanden på tværs af Nordeuropa. Det er derfor rimeligt at bruge undersøgelsen som en stærk indikator, men ikke som et facit for danske synshaller. Hvis der kommer danske myndighedstal, bør de altid veje tungere for et helt lokalt billede.
Hvad med biler på 15 år?
Elbiler så også stærkere ud blandt de ældste køretøjer i undersøgelsen. Ved 15 års alder var den beregnede vejudgang eller udtagning af drift 5,4 % for elbiler mod 11,9 % for benzinbiler ifølge studiet.
Det betyder, at elbiler i materialet var omkring 55 % mindre tilbøjelige til at forsvinde ud af drift ved 15-års-alderen. Det er et vigtigt punkt for brugtbilsmarkedet, fordi det siger noget om overlevelsesevne og ikke kun om et enkelt syn. Når køretøjer på 15 år stadig holder sig på vejen i højere grad, tyder det på, at alder alene ikke bør afskrække købere af brugte elbiler, hvis resten af bilen er passet ordentligt.
Er bremser et særligt problem?
Nej, tværtimod så studiet færre bremsedefekter på elbiler. Over 145.000 km havde elbiler 66 % færre bremserelaterede fejl ifølge undersøgelsen.
Det kan hænge sammen med regenerativ bremsning, hvor bilen bruger elmotoren til at sænke farten og samtidig oplade batteriet. Den funktion aflaster de mekaniske bremser i daglig kørsel. Der er dog stadig et forbehold: Hvis en elbil bruges meget lidt eller mest kører korte ture i fugtigt klima, kan bremseskiver ruste, fordi de anvendes mindre hårdt. Færre bremsedefekter i data betyder derfor ikke, at service på bremser kan springes over.
Slides dækkene hurtigere på elbiler?
Ja, det er en reel risiko. Undersøgelsen peger på højere risiko for dæk og dækslid på elbiler, blandt andet på grund af højere vægt.
Mange elbiler er tungere end tilsvarende benzinbiler, og de leverer ofte højt moment fra stilstand. Den kombination kan øge dækslid, især hvis bilen kører meget bykørsel eller accelererer ofte hårdt. For danske brugtbilskøbere betyder det, at dækmønster, ujævnt slid og kvaliteten af de monterede dæk bør kontrolleres ekstra grundigt. Lav fejlrate ved syn/vejkontrol ændrer ikke ved, at dæk stadig er en af de poster, der kan gøre en billig brugt elbil dyrere end forventet.
Det er også værd at huske, at nye elbilmodeller kan variere meget i vægt og dækbelastning. Hvis du følger markedet for kommende modeller, kan du for eksempel se på Rivian R3 bliver billigere end R2, siger Rivian, hvor pris og segment kan få betydning for, hvordan fremtidige kompakte elbiler slider på dæk sammenlignet med større modeller.
Hvordan ser billedet ud for biler fra 3 til 8 år?
Det er netop blandt biler i alderen 3 til 8 år, at undersøgelsen giver et nyttigt billede for det moderne brugtbilsmarked. Her sammenlignede forskerne køretøjer med høj kilometerstand, hvor mange privatkøbere ellers bliver nervøse for fremtidige reparationer.
For den gruppe viste data, at elbiler ikke forværredes hurtigere i synsresultaterne end biler med forbrændingsmotor. Tværtimod stabiliserede fejlprocenten sig bedre ved høje kilometertal. Det er relevant i Danmark, fordi mange brugte firmabiler og pendlerbiler netop lander i denne aldersgruppe, når de kommer til salg på brugtmarkedet. Derfor er alder alene et svagt pejlemærke, hvis målet er at vurdere reel holdbarhed.
Skal man frygte batteriet mest?
Nej, ikke automatisk. Batteriets sundhed er vigtig, men undersøgelsen peger på, at høj kilometerstand i sig selv ikke bør få købere til at fravælge en elbil.
Den vigtigste praktiske konklusion er, at en elbil med sundt batteri og servicehistorik uden anmærkninger kan være et bedre køb end en benzinbil med samme eller lavere kilometerstand. Ved køb af brugt elbil bør man derfor fokusere på dokumentation for batterikapacitet, ladehistorik, eventuelle garantier og om bilen har haft gentagne fejl. Kilometerstanden siger stadig noget, men mindre end mange tror, når batteriet er i god form.
Interessen for batteriers levetid hænger også sammen med, hvad der sker efter bilens aktive liv. I den sammenhæng giver GM genanvender elbilbatterier til katodemateriale et nyttigt perspektiv på, hvordan batterier kan få værdi længere fremme i livscyklussen.
Hvad bør man tjekke før køb?
Du bør se bredt på bilens samlede tilstand og ikke stirre dig blind på kilometertallet. For køretøjer med høj kilometerstand er historik og vedligeholdelse vigtigere end mange tror.
En brugt elbil bør som minimum vurderes på disse punkter:
- Batteriets sundhed og eventuel kapacitetsrapport
- Servicehistorik uden anmærkninger
- Synsrapporter og eventuelle gentagne fejl
- Bremsedefekter eller rust på bremsekomponenter
- Dæk, dækslid og korrekt hjulindstilling
- 12-volts batteri, undervogn og ophæng
- Ladeport, AC- og DC-opladning samt softwareopdateringer
For benzinbiler og dieselbiler bør man derudover være ekstra opmærksom på kobling, gearkasse, turbo, udstødning, EGR, partikelfilter og andre emissionsdele. Det er netop den slags komponenter, som kan forklare, hvorfor elbiler i studiet klarede sig bedre i vejkontrol og synsdata.
Kan høj kilometerstand være et godt tegn?
Ja, nogle gange kan det faktisk være neutralt eller endda positivt. En elbil, der har kørt langt uden større anmærkninger, kan have bevist, at bilen fungerer stabilt i hverdagen.
Det gælder især, hvis bilen har fået regelmæssig service og har en ren historik. Mange kilometer på kort tid stammer ofte fra pendling eller motorvejskørsel, som kan være mindre belastende end mange korte ture med hyppige koldstarter i en forbrændingsbil. På elbiler er den forskel endnu mere interessant, fordi drivlinjen typisk er mekanisk enklere. Derfor bør køretøjer med høj kilometerstand vurderes på dokumentation og tilstand, ikke på mavefornemmelse alene.
Hvad betyder undersøgelsen for brugtbilkøbere?
Den betyder først og fremmest, at man bør være mere nøgtern i sin vurdering af brugte elbiler. Data fra Storbritannien peger på, at mange ældre elbiler holder bedre til syn end sammenlignelige benzinbiler, især når kilometerstanden bliver høj.
For danske købere er konklusionen enkel: En brugt elbil skal ikke fravælges kun på grund af mange kørte kilometer. Det afgørende er batteriets sundhed, dækkenes tilstand, bremsernes stand og en servicehistorik uden anmærkninger. Britiske MOT-tal gælder ikke direkte som danske regler, men de giver et stærkt faktabaseret modspil til forestillingen om, at elbiler nødvendigvis ældes dårligere end biler med forbrændingsmotor.
Hvis du følger, hvordan elektriske køretøjer udvikler sig bredt, kan det også være relevant at se på Tesla Semi: el-lastbil med Megacharger-opladning. Den historie handler ikke om synsdata for personbiler i Danmark, men den viser, hvor hurtigt eldrift bevæger sig ind i segmenter med meget høj belastning og mange kørte kilometer.
Ofte stillede spørgsmål om elbilers holdbarhed ved høj kilometerstand
Er en brugt elbil med 200.000 km et dårligt køb?
Ikke nødvendigvis. Ifølge undersøgelsen klarede elbiler sig bedre end benzinbiler ved over 193.000 km, hvis man ser på synsresultater. Bilens batteri, dæk, bremser og servicehistorik er vigtigere end tallet på kilometertælleren alene.
Er batteriet den største risiko?
Det er en vigtig faktor, men ikke altid den største praktiske risiko. Batteriets sundhed bør dokumenteres, men mange klassiske fejl på benzin- og dieselbiler findes slet ikke på elbiler. Derfor bør du vurdere hele bilen og ikke kun batteriet.
Hvorfor har elbiler mere dækslid?
Elbiler er ofte tungere og har højt moment fra stilstand. Det kan øge dækslid, især ved bykørsel og hurtige accelerationer. Dæktilstand bør derfor kontrolleres ekstra grundigt ved køb af brugt elbil.
Kan danske bilister bruge britiske synstal?
Ja, som pejlemærke, men ikke som direkte dansk statistik. Tallene stammer fra Storbritanniens MOT-system, så de kan ikke oversættes én til én til danske synshaller. De er stadig relevante, fordi forskellene i drivlinjer er de samme.
Kilder til denne artikel
Anderson, J., Evans, R. & Patel, S. (2026) analyse af 47,4 millioner britiske MOT-registreringer om elbilers og forbrændingsbilers fejlrate ved høj kilometerstand, offentliggjort 22. september 2026.
Kilde: UK Government – MOT-ordningen i Storbritannien
Kilde: InsideEVs – omtale af undersøgelsen om elbilers synsresultater
Kilde: Autocar – dækning af holdbarhed og MOT-data for elbiler
Foto via insideevs.com
