Waymo tilbagekalder software efter NHTSA-sager
Opdag, hvordan Waymo og Alphabet håndterer software-tilbagekaldelser, NHTSA-krav og nye sikkerhedsforbedringer i autonome robotaxier.
Foto via insideevs.comEn elmotor i en moderne elbil kan se simpel ud udefra, men indeni gemmer der sig meget forskellige tekniske løsninger. Nogle biler bruger permanente magneter med neodym, mens andre klarer sig helt uden sjældne jordarter, og det er netop kernen i spørgsmålet om elbilmotor-typer og hvorfor ikke alle elmotorer kræver magneter fra sjældne jordarter.
En elbilmotor består grundlæggende af en stator og en rotor. Statoren er den faste del med viklinger, mens rotoren er den roterende del, som sender kraften videre til gear og hjul. Ifølge U.S. Department of Energy og Encyclopaedia Britannica er det samspillet mellem statorens magnetfelt og rotorens felt, der skaber momentet i motoren.
Elbil-motorens opbygning er vigtig, fordi rotorens magnetfelt kan skabes på flere måder. I nogle motorer kommer feltet fra permanente magneter. I andre skabes det via induceret strøm eller via elektrisk excitéring i rotorviklinger. Det er derfor forkert at tro, at alle elbiler nødvendigvis bruger samme motortype. Batteriet leverer jævnstrøm, men motoren arbejder typisk med kontrolleret vekselstrøm, som styres meget præcist af bilens effektelektronik.
Inverteren omdanner batteriets jævnstrøm til vekselstrøm og styrer samtidig spænding, frekvens og strøm til motoren. Uden denne styring ville elmotoren ikke kunne levere præcis acceleration, regenerativ bremsning eller effektiv drift ved forskellige hastigheder, ifølge U.S. Department of Energy.
Frekvensomformer og inverter i elbiler er derfor helt centrale dele af drivlinjen. Når inverteren ændrer frekvensen, ændrer den også hastigheden på statorens roterende magnetfelt. Når den øger eller sænker strømmen, påvirker den motorens moment. I praksis er motor, inverter, reduktionsgear og kølesystem ofte samlet i en kompakt drivunit. Den tætte indbygning af motor i hele drivlinjen gør det lettere at spare plads og styre varme, men den stiller også høje krav til køling og software.
Drejningsmoment opstår, når rotorens magnetfelt forsøger at følge statorens roterende magnetfelt. Jo bedre styring af magnetfeltet, jo mere præcist kan bilen levere kraft ved igangsætning, overhaling og bakning.
Magnetfelt og moment i elmotorer hænger direkte sammen med, hvor hurtigt og hvor effektivt bilen reagerer på speederen. I en synkronmotor følger rotoren statorens felt meget tæt. I en induktionsmotor halter rotoren en smule bagefter, og netop denne forskel er nødvendig for at skabe strøm i rotoren. I begge tilfælde bruger bilens styresystem sensorer og software til løbende at regulere strømmen. Det er en væsentlig grund til, at elbiler føles så hurtige fra stilstand sammenlignet med mange forbrændingsbiler og også med flere hybrider, som du kan læse mere om i Hybridbiler: MHEV, PHEV, HEV og EREV forklaret.
En permanente magnet-synkronmotor, forkortet PMSM, bruger faste magneter i rotoren. Den type motor er udbredt i elbiler, fordi den normalt giver høj virkningsgrad, høj effekttæthed og stærkt moment i et kompakt format, ifølge International Energy Agency og U.S. Department of Energy.
I en PMSM skaber statoren et roterende magnetfelt, som trækker rotorens permanente magneter med rundt i takt. Det giver præcis styring og god effektivitet i almindelig kørsel. Ulempen er, at mange bilproducenter bruger neodym-baserede magneter, ofte med andre sjældne jordarter som praseodym eller dysprosium, fordi de giver meget høj magnetstyrke i lille størrelse, ifølge U.S. Geological Survey. Derfor forbindes elbiler ofte med sjældne jordarter, selv om det kun gælder nogle motordesigns og ikke alle.
Nej, permanente magneter behøver ikke altid at være baseret på sjældne jordarter. Ferritmagneter som alternativ findes allerede, men de har typisk lavere magnetisk styrke end neodym-magneter og kræver derfor ofte større eller tungere motorkonstruktioner for at levere samme ydelse.
Sjældne jordarter og neodym-magneter er populære i bilindustrien, fordi de gør det muligt at bygge kompakte motorer med høj effekt. Til gengæld kan priser, forsyningsrisiko og geopolitik spille en stor rolle, ifølge International Energy Agency. Ferritmagneter kan reducere afhængigheden af disse materialer, men kompromiset ligger ofte i størrelse, vægt eller effektivitet. Derfor er ferrit mest realistisk i bestemte løsninger og ikke som en universel erstatning i alle elbiler.
En induktionsmotor, også kaldet asynkronmotor, bruger ikke permanente magneter i rotoren. I stedet inducerer statorens magnetfelt en strøm i rotorens ledende stænger, og den strøm skaber rotorens eget magnetfelt, som så producerer moment.
Induktionsmotoren er interessant, fordi den kan undvære sjældne jordarter helt. Rotoren er ofte bygget som et såkaldt egernbursdesign, hvor ledende stænger forbindes i enderne. Ifølge Encyclopaedia Britannica og Energy Education er konstruktionen robust og relativt enkel. Ulempen er, at den inducerede strøm i rotoren skaber varme og tab. Derfor ligger effektiviteten ofte lidt lavere end i en god PMSM ved let belastning, selv om induktionsmotoren stadig kan være meget attraktiv i bestemte roller.
Slip er forskellen mellem statorens magnetiske rotationshastighed og rotorens faktiske hastighed. En induktionsmotor skal have slip for at skabe strøm i rotoren og dermed levere moment, ifølge Encyclopaedia Britannica.
Slip i induktionsmotorer er altså ikke en fejl, men en nødvendig del af funktionen. Hvis rotoren drejede præcis lige så hurtigt som magnetfeltet i statoren, ville der ikke blive induceret strøm, og motoren ville miste sit træk. Slip varierer med belastningen. Ved hård acceleration stiger behovet for moment, og så øges slippen typisk. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor varmeudvikling og køling er så vigtige i denne motortype.
En elektrisk excitér synkronmotor, EESM, bruger viklinger i rotoren i stedet for permanente magneter. Rotoren bliver dermed til en elektromagnet, og feltstyrken kan justeres løbende under kørsel, ifølge Renault og flere producenter, der bruger teknologien.
Elektrisk excitéring og justérbar magnetfeltstyrke er den store fordel ved EESM. Motoren kan køre synkront som en PMSM, men uden neodym-magneter i rotoren. Producenter som BMW og Renault har fremhævet lavere afhængighed af sjældne jordarter som en vigtig grund til valget, ifølge deres egne tekniske præsentationer. Ulempen er, at systemet kræver strøm til rotorviklingerne og en mere kompleks rotor. Det giver ekstra tab og stiller større krav til konstruktionen.
Bilproducenter vælger forskellige motortyper, fordi der ikke findes én løsning, som er bedst til alt. Valget afhænger af effektivitet, pris, materialeforbrug, køling, pladsforhold og ønsket køreoplevelse.
En PMSM er ofte stærk som hovedmotor, fordi den er kompakt og effektiv i daglig kørsel. En induktionsmotor kan være oplagt som ekstramotor, fordi den ikke bruger permanente magneter og ofte giver lavt træk, når den ikke er aktiv. En EESM kan være et kompromis, hvor producenten vil undgå sjældne jordarter, men stadig bevare synkron drift og god styrbarhed. Det er derfor helt normalt, at to elbiler i samme prisklasse bruger forskellige løsninger, selv når de på papiret har lignende effekt og rækkevidde.
Mange firehjulstrukne elbiler bruger forskellige motorer på for- og bagaksel. Formålet er at kombinere effektiv hverdagsdrift med ekstra trækkraft eller højere ydeevne, når det er nødvendigt.
Varierende motortyper i firehjulstræk, ofte kaldet dual-motor, ses i flere moderne elbiler. Audi har for eksempel oplyst, at Q6 e-tron quattro kombinerer en permanentmagnetisk bagmotor med en induktionsmotor foran, ifølge Audi. Den løsning giver en effektiv hovedmotor og en ekstra motor, som kan hjælpe ved glat føre, hård acceleration eller høj belastning. Hvis du vil læse om en kompakt elbil med fokus på lavt forbrug, kan du også se Audi A2 e-tron: kompakt elbil med lavt forbrug.
Den ekstra motor kobles ofte kun ind ved behov. Det sker typisk ved kraftig acceleration, lav friktion, stejle stigninger eller når bilens styresystem vurderer, at firehjulstræk vil forbedre stabiliteten.
Tilkobling af ekstra motor kun ved behov er blevet en vigtig metode til at balancere forbrug og vejgreb. Når bilen cruiser ved jævn fart, kan den nøjes med én motor for at spare energi. Når føreren kræver mere kraft, eller når vejen bliver glat, kan systemet aktivere den anden aksel næsten øjeblikkeligt. For danske bilister er det især relevant om vinteren og på våde veje, hvor firehjulstræk kan forbedre fremkommeligheden, men det er ikke ensbetydende med kortere bremselængde.
Producenter reducerer træk ved at vælge motorer med lav modstand i fri tilstand eller ved at bruge mekanisk frakobling. Begge løsninger skal mindske energitab, når en ekstra motor ikke er nødvendig.
Mekanisk frakobling for at reducere træk kan give en reel effekt på forbruget, især ved motorvejshastighed, hvor små tab over tid betyder mere. En permanentmagnetmotor kan skabe modspænding og magnetisk modstand, selv når den ikke leverer kraft. En induktionsmotor har ofte lavere passivt træk, og derfor passer den godt som sekundær motor i nogle firehjulstrækssystemer. Nogle biler bruger desuden koblinger eller andre mekaniske løsninger, som helt kan afkoble en del af drivlinjen. Det er en detalje, som sjældent fylder i markedsføringen, men den betyder noget for effektiviteten i praksis.
Field weakening er en styremetode, hvor motorstyringen svækker det effektive magnetfelt for at lade motoren køre ved højere omdrejninger. Feltoptimering bruges bredere om softwarestyring, som tilpasser magnetfelt og strøm til den aktuelle belastning.
Feltoptimering og field weakening er vigtige, fordi en elmotor ellers hurtigt kan møde elektriske grænser ved høj hastighed. Ved lav fart er fokus typisk højt moment. Ved høj fart skifter prioriteten ofte til at holde effekten oppe uden at overskride spændingsgrænser eller skabe for meget varme. En EESM har her en fordel, fordi den elektriske excitéring gør magnetfeltet mere direkte justerbart. I en PMSM sker styringen gennem inverter og avanceret regulering af strømvektorer, ifølge tekniske gennemgange fra U.S. Department of Energy.
Ved regenerativ bremsning arbejder elmotoren som generator. Bilens bevægelsesenergi omdannes til strøm, som sendes tilbage til batteriet, i stedet for at al energien bliver til varme i de mekaniske bremser.
Regenerativ bremsning fungerer på tværs af flere motortyper, men styringen afhænger af motorens design, batteriets ladetilstand og vejgrebet. Ved bykørsel kan systemet have stor betydning for det samlede forbrug, fordi bilen bremser og accelererer ofte. Det er en af grundene til, at små og effektive elbiler klarer sig godt i bytrafik, som man også ser i artiklen BYD Racco kei-elbil vinder frem i Japan. Modellen er dog målrettet det japanske kei-segment, og den har ikke aktuelt dokumenteret relevans for det danske marked.
Der findes flere andre motortyper end PMSM, induktionsmotor og EESM. De vigtigste alternativer er switched reluctance, synkron-reluktans og aksial flux, men de er endnu mindre udbredte i masseproducerede elbiler.
Andre motorteknologier kan være interessante, fordi de i nogle tilfælde også kan undgå sjældne jordarter. En switched reluctance-motor arbejder ved, at rotoren søger den magnetisk letteste position. Fordelen er en enkel rotor uden permanente magneter, men udfordringerne kan være støj, vibrationer og ujævnt moment. En synkron-reluktansmotor bruger forskelle i magnetisk modstand i rotoren og kan være mere effektiv end klassiske reluctansløsninger, men effekttætheden er ofte lavere. Aksial flux-motorer kan levere høj effekttæthed i et fladt design, men de er typisk dyrere og mere krævende at producere og køle.
For danske bilister betyder motortypen mest for effektivitet, pris, vinterforbrug, firehjulstræk og muligvis langsigtede materialeomkostninger. Den betyder mindre for daglig brug, end mange tror, men den kan stadig mærkes i rækkevidde og kørekarakter.
I Danmark er der ikke særlige nationale regler, som favoriserer én bestemt elmotortype frem for en anden. Valget handler derfor mest om bilens samlede egenskaber. En effektiv motor kan hjælpe på forbruget i koldt vejr, men batteriets temperatur, dæk og hastighed spiller stadig meget store roller. Servicebehovet er generelt lavt for elbiler, men køling, lejer og gearolie i drivlinjen er stadig relevante emner, som du kan læse mere om i Vedligeholdelse af Tesla Model 3: service og tjek. For den almindelige køber er konklusionen enkel: Motorteknik er vigtig, men det er bilens samlede effektivitet og brugsmønster, der afgør, om den er et godt køb.
Den korte konklusion er, at elmotorer i elbiler langt fra er ens. Nogle bruger neodym-magneter, andre bruger induktion, og andre igen skaber magnetfeltet med elektrisk excitéring.
Forbrugere behøver derfor ikke tro, at alle elbiler bygger på samme råmaterialer eller samme teknik. Det afgørende er, hvordan producenten har optimeret hele drivlinjen med motor, inverter, gear, køling og software til det brug, bilen er udviklet til.
Nej. En motor uden permanente magneter kan være et meget fornuftigt valg. Den kan have lidt andre styrker og svagheder end en PMSM, men den er ikke automatisk dårligere.
Det afhænger af hele bilen. PMSM har ofte høj virkningsgrad, men aerodynamik, batteri, dæk og software betyder også meget for den samlede rækkevidde.
Nej. Induktionsmotorer og EESM kan fungere uden permanente magneter med sjældne jordarter. Nogle andre motortyper kan også undvære dem.
Ofte ja, men ikke altid meget. Hvis den ekstra motor kun aktiveres ved behov, kan forskellen være mindre end mange forventer.
Ja, men ikke alene. Firehjulstræk, dæk og batteritemperatur betyder mindst lige så meget som selve motortypen for greb og vinterforbrug.
Audi AG (2024) Audi Q6 e-tron technical details. Tilgængelig på: Kilde: Audi MediaCenter
BMW Group (2023) Gen6 eDrive technology overview. Tilgængelig på: Kilde: BMW Group
Encyclopaedia Britannica (2024) Electric motor. Tilgængelig på: Kilde: Encyclopaedia Britannica
International Energy Agency (2024) Global EV Outlook. Tilgængelig på: Kilde: International Energy Agency
Renault Group (2024) Electric powertrain technology information. Tilgængelig på: Kilde: Renault Group
U.S. Department of Energy (2024) Electric vehicle basics and power electronics. Tilgængelig på: Kilde: U.S. Department of Energy
U.S. Geological Survey (2024) Rare Earths Statistics and Information. Tilgængelig på: Kilde: U.S. Geological Survey
Foto via insideevs.com
Opdag, hvordan Waymo og Alphabet håndterer software-tilbagekaldelser, NHTSA-krav og nye sikkerhedsforbedringer i autonome robotaxier.
Se, hvordan Inverted forvandler en 1967 Porsche 912 til elbil med 300 hk, 62 kWh batteri og moderne komfort – læs historien nu.
Oplev Klaraviks auktion over NEVS’ elektriske Saab Emily GT-prototyper, design, teknik og unik svensk bilarv – læs, før det er for sent.
Se, hvordan en løftet Rivian R2 Performance med 2" body lift, offroad-udstyr og SEMA-detaljer kan ændre både look, frihøjde og køreegenskaber.