Svensk modstand mod Teslas FSD med Speed Offset

Et enkelt punkt i softwaremenuen kan nu få stor betydning for Teslas næste skridt i Europa. Teslas europæiske Full Self-Driving (Supervised) med hastighedsoffset (Speed Offset) i EU møder nemlig modstand fra svenske myndigheder, som vil stoppe en bred godkendelse, hvis systemet fortsat kan køre hurtigere end den skiltede fartgrænse.

Sagen handler om mere end endnu en teknisk detalje. Ifølge den kendte tidslinje sendte den svenske Transportstyrelse et brev fra 30. april, og nu skal EU’s tekniske udvalg for motorkøretøjer (TCMV) efter planen vurdere sagen den 30. juni. Striden gælder især en driverjusterbar margen over den angivne fartgrænse, som i praksis kan fungere som et hastighedsoffset der overskrider fartgrænser. Spørgsmålet er derfor, om et automatisk køresystem der systematisk kører over lovlige grænser, kan accepteres i EU.

Svensk modstand bremser nu

Det er svenske myndigheder udfordrer FSD, som er kernen i den aktuelle konflikt. Den svenske Transportstyrelse mener ifølge de rapporterede oplysninger, at et automatiseret system ikke bør være designet til at overskride lovlige hastigheder som en indbygget funktion. Her rammer diskussionen et centralt europæisk princip: automatisering skal styrke sikkerheden og respektere gældende regler på vejen.

Det betyder, at kritikken ikke først og fremmest retter sig mod selve FSD-funktionen. Indvendingen retter sig mod, at føreren kan vælge en margin, som får bilen til konsekvent at lægge sig over fartgrænsen. Netop det er grunden til, at svensk Transportstyrelse ønsker, at EU afviser en bred godkendelse, hvis Tesla ikke fjerner eller ændrer funktionen. For Tesla kan udfaldet få direkte betydning for, hvor hurtigt systemet kan rulles videre ud i flere EU-lande.

Hvad Speed Offset betyder

I Europa ser Teslas løsning ud til at bruge Max Speed Offset frem for Speed Profiles. Det er en vigtig forskel, fordi systemet dermed arbejder med en mere direkte, driverjusterbar margen over den angivne fartgrænse. Hvis vejen er skiltet til 80 km/t, kan føreren i princippet sætte bilen til at ligge højere, så længe funktionens rammer tillader det.

Det er netop denne konstruktion, der skaber reguleringsproblemet. Kritikere peger på, at et hastighedsoffset der overskrider fartgrænser, bliver mere alvorligt, når det indgår i et avanceret førerassistentsystem. Så flytter ansvaret sig fra et øjeblikkeligt førervalg til en softwarelogik, der kan gentage adfærden igen og igen. I EU ses det som en principiel forskel, når et automatisk køresystem der systematisk kører over lovlige grænser, bliver en del af typegodkendelsen.

Aktører

Tesla, svensk Transportstyrelse og EU’s tekniske udvalg for motorkøretøjer (TCMV)

Konflikt

Om FSD må have en justerbar funktion, der kan lægge hastigheden over den skiltede grænse

Dokument

Brev fra 30. april med Sveriges position

Næste skridt

Vurdering i EU planlagt til 30. juni

Muligt udfald

Godkendelse med ændringer eller forsinkelse af videre udrulning

FSD i Europa vs. USA

FSD i Europa vs. FSD i USA er allerede et følsomt emne blandt Tesla-ejere. Den europæiske version er ikke en direkte kopi af den amerikanske, og forskellene gælder både funktionalitet, navngivning og hastighedsstyring. Hvor USA har været forbundet med Speed Profiles, peger de europæiske oplysninger på Max Speed Offset frem for Speed Profiles.

Det understreger, at Tesla allerede har tilpasset systemet til europæiske regler. Derfor er sagen også ekstra interessant: selv en tilpasset udgave møder modstand, hvis den fortsat kan anvendes til at køre hurtigere end den lovlige grænse. For læsere, der følger Teslas tekniske udvikling tæt, giver det også mening at se på virksomhedens øvrige produktudvikling, som for eksempel i Tesla Model Y LFP: batteriet holder overraskende, hvor software og batteristyring også spiller en central rolle.

Hvad det betyder i Danmark

For danske Tesla-ejere er sagen klart relevant, fordi en EU-godkendelse typisk kan få betydning på tværs af medlemslandene. Hvis TCMV kræver ændringer, vil det kunne påvirke, hvordan og hvornår FSD bliver bredt tilgængeligt i Danmark. Omvendt kan en mere positiv vurdering bane vej for videre udrulning, hvis Tesla tilpasser funktionerne til de europæiske krav.

Tilgængeligheden i Danmark er dog endnu ikke bekræftet i fuldt omfang, og det gælder især den endelige funktionalitet omkring hastighedsstyring. Derfor bør danske bilister ikke regne med, at den amerikanske oplevelse automatisk bliver kopieret herhjemme. Det samme mønster ses ofte i ny mobilitetsteknologi, hvor EU-regler sætter en strammere ramme end i USA. Debatten om data, overvågning og automatisering fylder også bredere i transportsektoren, hvilket kan ses i SignalTrace kobler biler og personer via signaler.

Juni kan blive afgørende

Meget afhænger nu af den vurdering i EU planlagt til 30. juni. Hvis Tesla fjerner eller begrænser funktionen, kan selskabet stadig bevæge sig mod en bredere europæisk godkendelse. Hvis ikke, kan processen blive forsinket eller i værste fald afvist i sin nuværende form. Derfor handler de næste uger i høj grad om regulering frem for markedsføring.

Den større betydning rækker også ud over Tesla. Hele branchen følger med, fordi afgørelsen kan sætte en standard for, hvordan førerassistentsystemer må håndtere fartgrænser i Europa. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor konkurrencen om automatiseret kørsel bliver stadig skarpere, som også ses i Robotaxi-kampen: Waymo fører, Uber jagter Tesla og i Waymo tilbagekalder 3.871 robotaxier efter fejl. For Tesla bliver udfaldet i Europa derfor et vigtigt signal om, hvor langt softwarefrihed kan strækkes inden for EU’s sikkerhedsregler.

Kilder til denne artikel

Reuters (2025) Kilde: Reuters om Sveriges indsigelser mod Teslas FSD i EU.

EU’s tekniske udvalg for motorkøretøjer (TCMV) (2025) Kilde: Europa-Kommissionens information om TCMV og typegodkendelse.

Transportstyrelsen (2025) Kilde: Svensk Transportstyrelse og regulering af automatiserede køresystemer.

Foto via insideevs.com