Af: Evision
Mellem 2021 og 2023 har en række WLTP-fejl haft alvorlige konsekvenser for CO2-udledningen i EU, især i forbindelse med plug-in hybridelektriske køretøjer (PHEV’er). Bilproducenter som Volkswagen, BMW og Mercedes-Benz har drager fordel af de mangelfulde WLTP-teststandarder, hvilket har medført en betydelig overvurdering af PHEV’ernes miljøfordele. Resultatet? 52 millioner ton ekstra CO2 i atmosfæren og højere brændstofudgifter for forbrugerne. Nu griber EU-Kommissionen ind i to faser for at rette op.
Hvordan WLTP-testning slog fejl
WLTP-testning (Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure) blev indført for at give et mere realistisk billede af køretøjers brændstofforbrug og emissioner. Men i praksis har testene ikke fanget, hvordan PHEV’er bruges i virkeligheden. I testmiljøer går man ud fra, at bilerne kører meget elektrisk – men det sker sjældent i hverdagen, hvor mange PHEV-ejere sjældent oplader deres bil. Disse testfejl i WLTP betød, at PHEV’er kunne sælges som grønnere alternativer, hvilket politisk og markedsmæssigt gav producenterne store fordele.
Manglende opladning koster dyrt
Essensen af PHEV’er er, at de skal køre på el til daglig og kun bruge benzin på længere ture. Men uden gode opladningsmuligheder – og uden pålidelig brugeradfærd – sker det ikke konsekvent. Reelle opladningsvaner viser, at mange PHEV’er forbliver uopladede det meste af tiden. Dette fører til en større afhængighed af forbrændingsmotoren, hvilket både øger CO2-udledning og brændstofforbrug. Ifølge estimater førte det til ekstra årlige udgifter på mellem 7.000 og 8.200 danske kroner per bilist.
Korrigeringsfase sat i gang af EU
EU reagerer nu med en totrinsplan for at få WLTP-testning til bedre at afspejle virkeligheden. Alle nye PHEV-modeller skal allerede nu leve op til strengere testkrav, mens eksisterende modeller vil blive revurderet senest i 2027–2028. Målet er at forbedre EU-regulering og tilpasse standarderne til virkelige kørsels- og opladningsmønstre. Det kan gøre det mindre fordelagtigt for bilproducenter at læne sig op ad PHEV’er frem for rene elbiler.
Hvordan Danmark bliver påvirket
Danmark følger generelt EU’s køretøjsregulering tæt, og de nye WLTP-korrektioner vil derfor også gælde her. Når de opdaterede testkrav for eksisterende PHEV’er udrulles i 2027–2028, vil de blive relevante for både danske forbrugere og bilimportører. Det betyder også, at fremtidige afgiftsfordele for PHEV’er muligvis vil blive begrænset, hvis de baserer sig på nuværende WLTP-tal. Det sætter fornyet fokus på behovet for bedre opladningsinfrastruktur i Danmark, hvis PHEV’ernes potentiale som overgangsløsning skal fastholdes.
Bilproducenter udnytter smuthullerne
En væsentlig årsag til den øgede CO2-udledning er bilproducenternes strategiske udnyttelse af WLTP’s upræcise PHEV-målinger. De kunne nemlig producere flere PHEV’er og samtidig undgå bøder for at overskride CO2-mål. Det betød også, at investeringerne i fuldt elektriske køretøjer blev bremset. En lignende taktik har tidligere vist sig i andre brancher, men konsekvenserne for klimaet er her direkte målbare.
Eksempelvis viser en analyse fra Transport & Environment, hvordan disse praksisser har undergravet EU’s grønne målsætninger og forlænget overgangen til elbiler. Læs også, hvordan Tesla og GM benytter forskellige strategier til motorkøling i elbiler, som en kontrast til hybridsystemernes lavere elektriske driftstid.
Infrastruktur og adfærd skal forbedres
På trods af de nuværende problemer har PHEV’er stadig potentiale, hvis de bruges korrekt. Forbrugernes reelle opladningsvaner skal forbedres gennem oplysning og adgang til bedre opladning. Det kræver investeringer i opladningsinfrastruktur, især i og omkring byzoner og arbejdspladser. Med realistiske testdata og korrekt brug kan PHEV’er nemlig levere lavere emissioner end traditionelle benzin- og dieselbiler.
Relateret hertil har vi tidligere dækket, hvordan BMW iX3 synliggør miljøpåvirkningen gennem gennemsigtige forsyningskæder – en strategi flere mærker kunne tage ved lære af.
Hvad betyder det for fremtiden?
De kommende år bliver afgørende for, hvordan bilindustrien og EU løser den klimamæssige udfordring. Den første fase af WLTP-korrektionerne er allerede i gang, og kombineret med ændringer i forbrugeradfærd og infrastrukturforbedringer kan det få PHEV’ernes rolle til at ændre sig betydeligt. Måske bliver vi vidner til, at PHEV’erne i højere grad falder i baggrunden til fordel for renere elbiler.
Ofte stillede spørgsmål om WLTP-fejl og PHEV’ernes CO2-udledning i EU (FAQ)
Hvad er WLTP-testning?
WLTP står for “Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure” og er en emissions- og forbrændingsmåling, der bruges til at teste biler under standardiserede forhold. Den blev indført i EU for at give mere realistiske forbrugstal end tidligere testmetoder.
Hvorfor overrapporterer WLTP PHEV’ers effektivitet?
Fordi testene antager, at køretøjet kører en stor del elektrisk, hvilket ofte ikke sker i praksis. Dette fører til kunstigt lave CO2-værdier.
Hvornår træder de nye WLTP-regler i kraft?
De gælder allerede for nye modeller, mens eksisterende PHEV’er vil blive re-testet senest i 2027–2028.
Gælder ændringerne også i Danmark?
Ja, da WLTP er EU-regulering, vil ændringerne også gælde i Danmark. Det kan påvirke både afgifter og bilkøbernes valg.
Hvordan kan bilister mindske deres CO2-aftryk med en PHEV?
Ved at oplade bilen regelmæssigt og sikre, at størstedelen af de daglige ture foregår elektrisk.
Kilder til denne artikel
Transport & Environment (2024). “WLTP loopholes and the PHEV emissions gap”.
European Commission (2023). “Revision of the light-duty vehicle CO2 regulations”.
BloombergNEF (2024). “Plug-in Hybrid Electric Vehicles: Market Trends and Climate Impact”.
