En 22 kilometer lang tur mellem et hovedkvarter, et centralt erhvervsområde og lufthavnen er blevet testbane for et vigtigt europæisk forsøg med selvkørende biler. I Zagreb i Kroatien er de første fuldt førerløse robotaxi-testkørsler i Zagreb nu begyndt på offentlige veje, hvor Verne står for driften, Pony.ai leverer den autonome software, og Uber giver adgang via sin app, ifølge Verne og Pony.ai.
Hvad er der sket i Zagreb?
Der er startet passagerture uden chauffør på offentlige veje i Zagreb i Kroatien. Ifølge Verne og Pony.ai begyndte de fuldt førerløse testkørsler den 10. september 2026, og selskaberne beskriver det som den første rapporterede robotaxi-passagerservice af denne type i Europa på offentlig vej.
Det afgørende her er forskellen mellem avanceret førerassistance og egentlig autonom kørsel uden chauffør. I disse testbiler sidder der ingen sikkerhedsfører bag rattet under selve turene, mens systemet fra Pony.ai autonomkørsel håndterer kørselsbeslutningerne. Verne oplyser samtidig, at der stadig er tale om et testprogram og ikke en bred offentlig udrulning. Det gør nyheden væsentlig, men det sætter også en klar grænse for, hvor moden tjenesten er lige nu, ifølge selskabernes egne oplysninger.
Hvem står bag robotaxi-tjenesten?
Verne driver tjenesten, Pony.ai leverer den selvkørende teknologi, og Uber adgang via app bruges til bestilling. Ifølge Verne er selskabet en kroatisk startup med opbakning fra Rimac, mens Pony.ai står for selve autonomisystemet i bilerne.
Den praktiske arbejdsdeling er vigtig for at forstå projektet. Verne robotaxi-tjeneste står for driften på jorden, kunderejsen og den lokale implementering i Zagreb i Kroatien. Pony.ai autonomkørsel tager sig af perception, planlægning og styring af køretøjet, altså de funktioner som normalt ville blive udført af en menneskelig chauffør. Uber integrationen betyder, at brugere kan få adgang til turene gennem en velkendt platform, hvilket sænker tærsklen for at afprøve teknologien. Den type samarbejde minder om udviklingen i andre dele af mobilitetsbranchen, hvor software, køretøjer og booking ofte kommer fra forskellige aktører.
Hvor kører bilerne henne?
Robotaxierne kører på en 22 kilometer rute til lufthavnen i Zagreb. Ifølge Verne forbinder ruten selskabets hovedkvarter, et centralt erhvervsdistrikt i byen og Franjo Tuđman Airport Zagreb.
Den valgte rute er praktisk, fordi den kombinerer bykørsel med en klar destination, som mange passagerer kender. En lufthavnsforbindelse gør det også lettere at teste faste trafikmønstre, forskellige vejtyper og skift mellem tætte byområder og hurtigere strækninger. Samtidig er det en overskuelig måde at starte på, når en ny robotaxi-løsning skal dokumentere stabil drift. Ifølge Verne skal ruten ikke ses som den endelige geografiske ramme, fordi selskabet planlægger en gradvis udvidelse af driftsområde og rutedækning over tid.
- By: Zagreb i Kroatien
- Start for førerløse testture: 10. september 2026 ifølge Verne og Pony.ai
- Tidligere kommerciel start: april 2026 med operatør om bord ifølge Verne
- Rute: 22 kilometer mellem Verne, byens erhvervsområde og lufthavnen
- Booking: Uber-app ifølge Verne
- Køretøj: Arcfox Alpha T5 elektrisk crossover ifølge Verne og Pony.ai
Er tjenesten allerede kommerciel?
Ja, men kun i den forstand, at Verne tidligere lancerede en kommerciel tjeneste i april 2026 med en sikkerhedsoperatør om bord. De nye ture uden chauffør er derimod testkørsler og ikke en fuld offentlig udrulning, ifølge Verne og Pony.ai.
Det er en vigtig skelnen, fordi ordet robotaxi ofte får det til at lyde som en færdig taxitjeneste i stor skala. Den kommercielle lancering i april 2026 med sikkerhedsoperatør var et tidligere trin, hvor passagererne kunne betale eller bruge tjenesten under overvågede forhold, men hvor et menneske stadig sad i bilen som ekstra sikkerhedslag. De nye testture markerer overgangen til autonom kørsel uden chauffør. For europæisk regulering og offentlig accept er netop det spring centralt, fordi det viser, om teknologien kan håndtere virkelige trafikforhold uden en fysisk backup i kabinen.
Hvordan fungerer teknologien i praksis?
Pony.ai’s software styrer bilen, mens Verne står for fjernovervågning af køretøjer. Ifølge selskaberne træffer bilen selv beslutninger om acceleration, bremsning, vognbaneskift og navigation under turen.
Fjernovervågning betyder ikke, at en person sidder med et joystick og kører bilen fra et kontrolrum. Pointen er i stedet, at operatører kan følge driften, reagere på hændelser og støtte den samlede flådestyring, hvis der opstår behov for hjælp. Den model bruges også andre steder i branchen, fordi den giver et ekstra lag af driftssikkerhed, selv når kørslen er førerløs. Hvis du vil sætte udviklingen i perspektiv til andre former for automatisering i bilverdenen, er Volkswagen ID. Buzz får IQ.DRIVE-førerassistenter et godt eksempel på, hvor stor forskel der stadig er mellem førerassistenter og fuld autonomi.
Hvilken bil bruges til turene?
Testflåden består af Arcfox Alpha T5 elektrisk crossover-modeller, som er tilpasset passagerdrift. Ifølge Verne og Pony.ai bruges netop denne elbil som platform for den førerløse tjeneste i Zagreb.
Valget af en elektrisk crossover giver god mening i en robotaxi-sammenhæng. Biltypen har typisk en praktisk kabinehøjde, rimelig adgang for passagerer og plads til sensorer samt ekstra hardware. At platformen er elektrisk, passer også godt til den type drift, hvor biler skal køre mange korte og mellemlange ture i bymiljø og lades mellem opgaver. Arcfox er desuden et kinesisk mærke, og den vinkel passer ind i en bredere udvikling, hvor kinesiske elbilproducenter fylder mere globalt. Det perspektiv kan læses i Kinas bileksport boomer med elbiler i 2026.
Hvorfor er det vigtigt for Europa?
Projektet er vigtigt, fordi det flytter europæisk robotaxi-udvikling fra overvåget drift til egentlig kørsel uden chauffør. Ifølge Verne og Pony.ai er det en nødvendig milepæl, hvis robotaxi skal blive en reel kommerciel transportform i Europa.
Europa har længe haft pilotprojekter med avancerede førersystemer, shuttlebusser i afgrænsede områder og test med sikkerhedsførere. Det nye i Zagreb er, at passagerturene foregår på offentlig vej uden chauffør i bilen. Derfor kan forsøget få betydning langt ud over Kroatien, hvis resultaterne viser stabil drift og høj sikkerhed. Samtidig er det værd at huske, at et testforløb ikke automatisk beviser, at teknologien er klar til alle byer, vejrforhold og trafikmønstre. Netop derfor vælger Verne en kontrolleret opstart og en gradvis udvidelse af driftsområde og rutedækning.
Kan danskere bruge tjenesten?
Kun hvis de befinder sig i Zagreb, og tilgængeligheden i Danmark er ikke bekræftet. Der er ingen oplysninger om en dansk lancering af Verne robotaxi-tjeneste eller Pony.ai autonomkørsel på nuværende tidspunkt, ifølge de tilgængelige selskabsoplysninger.
For danske læsere er nyheden derfor mest relevant som et tegn på, hvor hurtigt robotaxi-markedet bevæger sig i Europa. Den gælder ikke som et nyt transporttilbud i Danmark her og nu. Hvis danske myndigheder eller operatører senere vil indføre lignende løsninger, vil det kræve lokale godkendelser, ansvarssystemer, forsikringsrammer og sandsynligvis særskilte regler for fjernovervågning af køretøjer. Danmark har allerede stor udbredelse af elbiler, men det er noget helt andet end at tillade autonom kørsel uden chauffør i almindelig bytrafik.
Hvordan bestiller man en tur?
Adgangen sker gennem Uber-appen, ifølge Verne. Det betyder, at brugeroplevelsen på bestillingssiden ligner en almindelig app-baseret transporttjeneste mere end et traditionelt biltestprogram.
Det er en strategisk fordel, fordi mange allerede kender logikken i at bestille, følge og afslutte en tur via en app. For en ny mobilitetstjeneste er det ofte lettere at få brugere om bord, når bestillingen føles velkendt. Samtidig kan app-integrationen hjælpe med køhåndtering, rutevalg og efterspørgselsstyring i takt med, at tjenesten udvides. På længere sigt kan den type model få betydning for, hvordan robotaxi konkurrerer med klassiske taxier, delebiler og kollektiv trafik i større byer.
Hvor hurtigt kan området blive udvidet?
Verne forventer en gradvis udvidelse, men der er ikke oplyst en fast tidsplan for hele Zagreb. Ifølge selskabet skal både driftsområdet og rutedækningen vokse over tid, efterhånden som testene dokumenterer sikker og stabil drift.
Den forsigtige tilgang er normal for denne type transportteknologi. Først skal selskabet vise, at den 22 kilometer lange lufthavnsrute kan håndteres sikkert under forskellige trafikforhold og over længere tid. Derefter vil flere zoner, flere destinationer og flere biler typisk komme i spil. Den trinvise model ses også i andre fremtidige robotaxi-projekter, hvor infrastruktur, opladning og drift skal hænge sammen. Hvis du vil se et beslægtet eksempel på, hvordan robotaxi tænkes sammen med elbilarkitektur, kan du læse Tesla Cybercab: kun DC-hurtigopladning.
Hvad er de største forbehold lige nu?
Det største forbehold er, at der stadig er tale om et begrænset testprogram. Selvom førerløse ture på offentlig vej er et markant skridt, ved vi endnu ikke, hvordan Verne robotaxi-tjeneste vil præstere i stor skala over mange måneder og på flere ruter.
Der mangler også detaljer om kapacitet, ventetider, priser og hvor bred offentlig adgang der bliver under testfasen. Desuden er det endnu uklart, hvordan modellen kan overføres til andre europæiske byer med anderledes regler, tættere trafik eller sværere vinterforhold. For danske læsere er det en relevant påmindelse om, at teknologien godt kan være imponerende og samtidig stadig være tidligt i sin praktiske modning. Erfaringerne fra Zagreb i Kroatien bliver derfor interessante at følge, men de bør læses som data fra en begyndelse og ikke som et endeligt bevis på, at robotaxi nu er klar overalt.
Ofte stillede spørgsmål om førerløse robotaxi-testkørsler i Zagreb
Er der en chauffør i bilen?
Nej. Under de nye testture sidder der ifølge Verne og Pony.ai ingen chauffør eller sikkerhedsoperatør i bilen.
Kan alle bestille en tur?
Ikke nødvendigvis. Adgangen går gennem Uber-appen, men selskaberne beskriver forløbet som et testprogram og ikke som en bred offentlig lancering.
Hvor lang er ruten?
Ruten er 22 kilometer lang, ifølge Verne. Den forbinder selskabets hovedkvarter, et centralt erhvervsområde og Franjo Tuđman Airport Zagreb.
Kommer tjenesten til Danmark?
Det er ikke bekræftet. Der findes i øjeblikket ingen offentlig plan for lancering i Danmark.
Hvilken bil bruges?
Verne og Pony.ai oplyser, at testkøretøjerne er Arcfox Alpha T5 elektrisk crossover-modeller, som er tilpasset passagerdrift.
Kilder til denne artikel
Verne (2026) oplysninger om robotaxi-drift i Zagreb, kommerciel lancering og ruteudvidelse. Tilgængelig via: Kilde: Verne
Pony.ai (2026) oplysninger om autonomiksystem, samarbejde med Verne og førerløse testture i Zagreb. Tilgængelig via: Kilde: Pony.ai
Uber (2026) oplysninger om app-integration og adgang til mobilitetstjenester. Tilgængelig via: Kilde: Uber
Foto via insideevs.com
