Kina sidder solidt på tronen, når det gælder genanvendelse af elbilbatterier. Med avancerede teknologier og opsigtsvækkende høje genanvendelsesgrader er landet flere skridt foran både EU og USA, som stadig forsøger at halet ind på området. I centrum står selskaber som Guangdong Brunp Recycling Technology – en dattervirksomhed til batterigiganten CATL – der har perfektioneret automatiserede genanvendelsesteknologier med op til 99,6 % udvinding af værdifulde metaller som nikkel, mangan og kobolt. Dette bidrager ikke kun til at lukke kredsløbet i batteriproduktionen, men skubber også på den globale omstilling til grøn transport.
Kina sætter standarden globalt
Med meget lidt larm har Kina opbygget et solidt teknologisk og infrastrukturelt forspring i elbatterigenanvendelse. Landets ministerium for industri og informationsteknologi (MIIT) arbejder målrettet på at stramme kravene til genanvendelse og samtidig forbedre de miljømæssige aspekter. Dette betyder, at genanvendelse i stigende grad ses som lige så vigtig som selve batteriproduktionen. Mens vestlige regeringer, herunder EU og USA, først for nylig er begyndt at udforme konkrete standarder, har Kina allerede indført strikse mål og velfungerende systemer, der får resten af verden til at virke bagud.
EU forventer at implementere mere ambitiøse mål for genanvendelse i 2031. Læs om hvordan de planlægger dette i indlægget ”WLTP-fejl koster dyrt: PHEV’er udleder langt mere CO2 end lovet”.
Automatisering og effektiv udvinding
Kinas dominerende rolle i genanvendelse af elbatterier skyldes især omfattende brug af automatiserede genanvendelsesteknologier. Guangdong Brunp Recycling Technology bruger f.eks. robotstyrede systemer til sortering og nedbrydning af udtjente battericeller. Ved hjælp af metoder som syreudvinding opnår man imponerende resultater – særligt for nikkel, mangan og kobolt. Disse metaller er vigtige komponenter i moderne elbilbatterier, og genanvendelsen bidrager derfor direkte til en reduktion af behovet for at udvinde nye råmaterialer. Det skaber både økonomiske og miljømæssige gevinster.
Men syreudvinding i batterigenanvendelse er ikke uden ulemper. Processen kræver meget energi og udleder spildevand, som – hvis ikke det behandles korrekt – kan påvirke nærliggende økosystemer negativt.
Læs også hvordan LMR-batterier kan revolutionere mellemstore elbiler og hvordan de nye teknologier kobles til indholdet i gamle batterier.
Miljøpåvirkning kræver afvejning
Selvom Kinas høj genanvendelsesgrad for nikkel, mangan og kobolt bidrager positivt til cirkulær økonomi, er det vigtigt at analysere hele miljøregnestykket. De enorme mængder el benyttet til automatisering og udtrækning af metaller stiller krav til energinettet – og hvis denne energi kommer fra kulkraftværker, kan CO2-regnskabet blive mindre grønt, end man umiddelbart tror. Derfor arbejder kinesiske myndigheder og virksomheder også på at forbedre energiforbrugets bæredygtighed.
En løsning, der arbejdes med, er at integrere sol- og vindenergi i genanvendelsesanlæggene. Andre tiltag omfatter rensning og genbrug af spildevand i lukkede systemer for at minimere lokal miljøpåvirkning. Det viser, at selv ved højteknologisk genanvendelse er konstant udvikling afgørende.
USA og EU forsøger at følge med
I både USA og EU er der stigende politisk fokus på batterigenanvendelse, men der er langt op til Kinas nuværende niveau. USA har satset på virksomheder som Redwood Materials og ønsker, gennem offentlige investeringer, at forbedre den nationale kapacitet. EU’s kommende batteriforordning, der blandt andet sætter mål for genanvendelse af kobolt, litium og nikkel, træder gradvist i kraft frem mod 2031. Men disse mål matcher endnu ikke den praksis og effektivitet, som vi ser i Kina.
Det vides endnu ikke, om den kinesiske model for batterigenanvendelse vil blive anvendt direkte i Danmark, men EU’s fremtidige regulering vil sandsynligvis få indflydelse på, hvordan danske aktører skal håndtere brugte elbilbatterier. Det kan blandt andet indebære investeringer i nye anlæg og samarbejder med førende teknologileverandører.
Lukket kredsløb minimerer råstofforbruget
Et centralt aspekt ved Kinas strategi er ambitionen om at skabe et lukket kredsløb. Genanvendelse af metaller fra brugte batterier reducerer behovet for minedrift og mindsker dermed også skader på natur og biodiversitet. Ved at anvende de samme materialer igen og igen, bliver batteriproduktionen mindre afhængig af geopolitisk usikre leverandører og mere fokuseret på selvforsyning. Det er især vigtigt i en fremtid, hvor efterspørgslen på elbiler fortsætter med at stige dramatisk.
Den cirkulære tankegang går igen i flere områder af EV-industrien. Se eksempelvis hvordan gamle pickups får nyt liv som diesel-drevne elbiler med lang rækkevidde – en alternativ model for genbrug og ressourceudnyttelse.
Ofte stillede spørgsmål om Kinas førerposition i genanvendelse af elbilbatterier (FAQ)
Hvorfor er Kina førende i genanvendelse af elbilbatterier?
Kina har investeret massivt i teknologi, automatisering og infrastruktur, hvilket giver dem en stor fordel i genanvendelse med høj effektivitet.
Hvad er genanvendelsesgraden for værdifulde metaller?
Den er helt op til 99,6 % for nikkel, mangan og kobolt i avancerede kinesiske anlæg.
Hvordan påvirker genanvendelsesprocesser miljøet?
Syreudvinding bruger meget energi og udleder spildevand, hvilket kan være miljøskadeligt, hvis det ikke håndteres korrekt. Kina forsøger at løse problemet med grøn energi og bedre renseteknologi.
Gælder Kinas genanvendelsesteknologier også i Danmark?
Direkte brug er ikke bekræftet, men EU’s fremtidige regler kan betyde, at lignende teknologier eller principper implementeres i Danmark.
Hvordan adskiller EU og USA sig fra Kina i dette område?
EU og USA er stadig ved at udvikle deres standarder og infrastrukturer, mens Kina allerede har operationelle og effektive systemer.
Kilder til denne artikel
MIIT (2024). National guidelines for battery recycling in China.
European Commission (2023). A new regulation on batteries and waste batteries.
Redwood Materials (2024). Company recycling performance metrics.
BloombergNEF (2024). State of battery recycling technologies.
CATL (2023). Recycling practices and sustainability strategy.
