Skrot en benzinbil: klimagavn ved elbil

Selv en helt kørende benzinbil kan i mange tilfælde være det dårligere klimavalg at beholde. Ny forskning peger på, at det ofte giver en reel klimafordel at pensionere bilen tidligt og skifte til en batteridrevet elbil, også når EV-produktionens CO₂-aftryk regnes med, ifølge forskning omtalt af University of California og analyser fra J. Elliott Campbell og Roland Geyer.

Klimagavn ved at skrotte en fungerende benzinbil og erstatte den med en elbil

Selv en helt kørende benzinbil kan i mange tilfælde være det dårligere klimavalg at beholde. Ny forskning peger på, at det ofte giver en reel klimafordel at pensionere bilen tidligt og skifte til en batteridrevet elbil, også når EV-produktionens CO₂-aftryk regnes med, ifølge forskning omtalt af University of California og analyser fra J. Elliott Campbell og Roland Geyer.

Er det virkelig bedre for klimaet?

Ja, som hovedregel er det bedre for klimaet at skrotte en velfungerende benzinbil og erstatte den med en elbil. I de modellerede scenarier gav skiftet lavere drivhusgasudledning i 92 % af tilfældene, ifølge en sammenfatning af forskningen fra University of California og Campbell/Geyer.

Det afgørende er forskellen mellem høje udledninger ved produktion og lave udledninger i brug. En benzinbil har allerede sin produktionsudledning bag sig, men den fortsætter med at udlede CO₂ ved hver kørt kilometer. Batteridrevne elbiler starter med et højere klimaaftryk fra fabrikken, især fra batteriet, men de kører med langt lavere udledning over tid, især når elnettet bliver renere. Derfor opstår der ofte en netto reduktion af drivhusgasemissioner tidligere, end mange tror.

Studiet er især interessant, fordi det ikke kun ser på nye bilkøbere, men på konkrete scenarier for biludskiftning. Forskerne sammenlignede videre brug af en fuldt funktionel forbrændingsbil med tidlig udskiftning til elbil. Konklusionen var, at udfasning af forbrændingsbiler ofte bør ske tidligere, hvis målet er at mindske den samlede klimabelastning.

Hvor hurtigt kommer klimagevinsten?

Klimagevinsten begynder i mange scenarier med det samme. I et centralt eksempel var CO₂-betalingstid (carbon payback) for elbiler omkring tre år, ifølge den omtalte forskning fra Campbell og Geyer.

CO₂-betalingstiden beskriver, hvor lang tid der går, før elbilens højere produktionsudledning er opvejet af lavere udledning under kørsel. Når først den tærskel er passeret, bliver hver ekstra kilometer typisk en klimafordel sammenlignet med fortsat kørsel i en benzinbil. I det fremhævede eksempel viste analysen også en samlet emissionsreduktion på 44 % over 16 år, når en SUV med forbrændingsmotor blev skrottet tidligt og erstattet af en elbil, ifølge de refererede resultater.

For danske læsere er det vigtigt, at elnettet i Danmark generelt er mindre CO₂-tungt end i mange amerikanske områder. Det betyder, at CO₂-betalingstiden herhjemme ofte kan være mindst lige så god eller bedre, hvis bilen lades på almindelig dansk strøm eller på strøm med høj andel af vindkraft, ifølge data fra Det Europæiske Miljøagentur og Energinet.

Hvorfor er produktionen ikke afgørende?

EV-produktionens CO₂-aftryk er højere end for en tilsvarende benzinbil, men det ændrer ikke hovedkonklusionen. Den løbende benzinforbrænding over bilens levetid vejer i de fleste tilfælde tungere end den ekstra udledning fra at bygge en elbil, ifølge International Council on Clean Transportation og Det Internationale Energiagentur.

Batteriet er den store forklaring på den højere startudledning. Det kræver energi og råmaterialer at fremstille battericeller, og derfor har mange læsere en intuitiv modvilje mod at skrotte en bil, der stadig virker. Problemet er, at den intuition ofte overser den akkumulerede udledning fra fortsat benzindrift år efter år. Når elbilen først er sat i drift, falder den løbende klimabelastning markant, især i lande med renere strøm.

Derfor er diskussionen om udfasning af forbrændingsbiler ikke kun et spørgsmål om nye salgstal. Den handler også om, hvor længe eksisterende benzinbiler bør blive på vejen. Debatten minder om argumentet i Synlige udstødninger ville fremskynde elektrificering, hvor fokus netop er, at de løbende udledninger fra udstødningen ofte bliver for abstrakte i den offentlige samtale.

Giver tidlig skrotning mest mening?

Ja, skrotning i ung alder af benzinbil gav i forskernes modeller ofte den største samlede klimagevinst. Jo tidligere en fungerende benzinbil blev permanent taget ud af drift og erstattet af en elbil, jo større blev den akkumulerede reduktion af drivhusgasemissioner typisk.

Det lyder kontraintuitivt, fordi mange tænker, at man bør “køre bilen helt færdig”. Klimamæssigt er det dog ikke nødvendigvis optimalt. Hvis bilen fortsætter på vejen i mange år, fortsætter også brændstofforbruget og de direkte udstødningsudledninger. Hvis bilen derimod skrottes tidligt i stedet for blot at blive solgt videre til en anden ejer, forsvinder de fremtidige udledninger fra den bil faktisk ud af systemet.

Forskerne testede flere scenarier for biludskiftning, herunder fuld levetid, udskiftning midt i levetiden og meget tidlig pensionering. Den tidlige udskiftning gav de største klimaeffekter i mange tilfælde. Pointen er vigtig, fordi den går imod den udbredte antagelse om, at enhver tidlig udskiftning automatisk er ressourcespild.

Gælder det i alle tilfælde?

Nej, resultatet er stærkt, men det er ikke universelt. Klimagevinstens afhængighed af elnettets intensitet, biltype og hybridkonfigurationer betyder, at enkelte scenarier kan give en mindre fordel eller i sjældne tilfælde næsten ingen fordel, ifølge forskernes egne forbehold.

Et tungt og kulbaseret elnet gør elbiler mindre klimastærke i brug. En meget lille og effektiv benzinbil kan også være sværere at slå end en stor, tørstig SUV. Samtidig spiller biltype og hybridkonfigurationer ind. En plug-in hybrid kan i teorien mindske udledningen, men kun hvis den faktisk lades ofte og kører mange kilometer på strøm. Hvis den sjældent lades, kan den i praksis ligne en almindelig fossilbil med ekstra vægt.

Det betyder ikke, at forskningen falder fra hinanden. Tværtimod viser den, at klimaregnestykket bør laves realistisk. I Danmark, hvor strømmen bliver gradvist grønnere, vil mange almindelige familiebiler på el normalt stå stærkt. Til gengæld bør store og tunge elbiler stadig vurderes kritisk, fordi høj vægt øger både energiforbrug og materialeforbrug.

Hvad betyder elnettet for regnestykket?

Elnettets CO₂-intensitet er en af de vigtigste faktorer. Jo renere strømmen er, desto hurtigere bliver elbilens CO₂-betalingstid, ifølge Det Internationale Energiagentur og Det Europæiske Miljøagentur.

Studiet bag de omtalte resultater tager primært udgangspunkt i amerikanske forhold. Derfor kan tallene ikke kopieres direkte til Danmark. Alligevel er retningen relevant, fordi Danmark og store dele af Europa normalt har et elmix, der giver gode vilkår for batteridrevne elbiler. Når strømmen kommer fra mere vind, sol og anden lavemissionsproduktion, bliver de løbende udledninger pr. kørt kilometer lavere.

For danske bilister betyder det også noget, hvor og hvornår bilen lades. Hjemmeladning om natten eller opladning i perioder med meget vindkraft kan trække regnestykket i den rigtige retning. Offentlig opladning ændrer ikke i sig selv klimaregnskabet meget, men prisen kan have betydning for, hvor hurtigt forbrugerne reelt skifter. I den sammenhæng er Walmart og Ionna presser priser på lynladning et interessant eksempel fra USA, men det gælder ikke direkte i Danmark på nuværende tidspunkt.

Hvordan ser forskellen ud globalt?

Klimafordele i USA, Europa og Kina peger i samme hovedretning: Elbiler giver typisk lavere livscyklusudledning end benzinbiler. Ifølge ICCT og IEA gælder det på tværs af de største markeder, selv om størrelsen på gevinsten varierer.

I USA afhænger forskellen mere af delstatens elmix, fordi der er store regionale forskelle i strømproduktionen. I Europa er fordelene ofte tydelige, fordi både regulering og elproduktion trækker mod lavere udledninger. I Kina er billedet mere blandet, fordi elnettet i nogle områder stadig er mere kulintensivt, men også her viser livscyklusstudier ofte en samlet fordel for elbiler over tid.

For danske læsere er det væsentligt, at internationale resultater ikke skal læses som én fast facitliste. De skal læses som en retning. Danmark ligger i en europæisk kontekst med høj elektrificering og et strømnet i omstilling, og derfor er konklusionen normalt mere gunstig for elbiler end i de mest fossiltunge regioner.

Hvad betyder det for Danmark?

For Danmark peger forskningen på, at tidlig udskiftning fra benzinbil til elbil ofte er klimamæssigt fornuftig. Det skyldes især et relativt grønt elmix, høje andele af elbiler i nybilsalget og en infrastruktur, der gør elektrisk kørsel realistisk for mange husholdninger.

Danmark har ikke en generel regel om, at alle fungerende benzinbiler bør skrottes med det samme. Beslutningen afhænger stadig af bilens størrelse, årligt kørselsbehov og hvad den erstattes med. Men hvis alternativet er at købe en ny benzinbil eller fortsætte i en ældre fossilbil i mange år, står elbilen ofte stærkt i klimaregnestykket. Det gælder især for pendlere og familier med moderat til højt kørselsbehov.

Det danske marked gør også overgangen mere praktisk end før. Modeller som Tesla Model Y er blevet mainstream, og emner som batterilevetid fylder derfor mere end ren teknologiinteresse. Her giver Tesla Model Y: 91 % batterisundhed efter 1 år nyttig kontekst om, hvordan batterisundhed følges i praksis. Den artikel dokumenterer ikke hele markedet, men den adresserer en af de bekymringer, der ofte holder folk tilbage fra at skifte bil.

Hvilke scenarier bør bilejere overveje?

Det bedste valg afhænger af bilens alder, størrelse og hvor længe den ellers ville blive brugt. Forskningen peger dog på nogle klare scenarier for biludskiftning, som danske bilejere kan bruge som tommelfingerregel.

• En ældre benzin-SUV med højt forbrug bør ofte udskiftes hurtigt, ifølge forskningsresultaterne.
• En mellemstor benzinbil med mange årlige kilometer bliver typisk også hurtigt overhalet af elbilen klimamæssigt.
• En lille og meget effektiv benzinbil med få årlige kilometer giver et tættere regnestykke.
• En plug-in hybrid giver kun stor klimagevinst, hvis den lades ofte og bruges som elbil i hverdagen.
• En tidlig skrotning virker kun fuldt ud, hvis benzinbilen faktisk tages ud af drift og ikke bare sælges videre.

Den sidste pointe er central. Hvis bilen videresælges og fortsætter i mange år hos en ny ejer, flyttes udledningen bare rundt i systemet. Hvis bilen derimod forsvinder permanent fra vejene, bliver gevinsten langt tydeligere. Derfor handler debatten ikke kun om køb af elbil, men også om reel udfasning af forbrændingsbiler.

Er en ny elbil altid den bedste løsning?

Nej, ikke automatisk. En mindre elbil eller en brugt elbil kan i mange tilfælde være et endnu bedre klimavalg end en stor ny elbil, fordi materialeforbrug og energiforbrug også tæller.

Mange sammenligner kun drivlinjer, men bilens størrelse betyder meget. En tung el-SUV har stadig et højere ressourceforbrug end en kompakt elbil. Derfor er “den bedste elbil for klimaet” ofte den mindste model, der reelt dækker behovet. For en dansk familie kan det være mere relevant end prestige eller ekstrem ydelse. Det samme gælder funktioner, som kan være praktiske, men ikke ændrer grundregnestykket. Et eksempel er Tesla Model Y Premium får V2L med 2,4 kW, som er nyttigt udstyr, men ikke i sig selv afgør klimaværdien.

Hvis man allerede overvejer bilskifte, styrker forskningen argumentet for at vælge el frem for benzin. Hvis man desuden kan vælge en mere moderat bilstørrelse, bliver resultatet normalt endnu bedre.

Kilder til denne artikel

Campbell, J.E. og Geyer, R. (2024) forskning om klimavirkningen ved tidlig pensionering af forbrændingsbiler og erstatning med batterielektriske biler, omtalt af Kilde: University of California, Santa Barbara.

International Council on Clean Transportation (ICCT) (2021) livscyklusudledninger for biler i store markeder, Kilde: ICCT.

International Energy Agency (IEA) (2024) globale vurderinger af elbilers klimaeffekt og elsystemer, Kilde: IEA Global EV Outlook 2024.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (2023) data om transportudledninger og elektrificering i Europa, Kilde: EEA.

Energinet (løbende opdateret) data om dansk elmix og elsystem, Kilde: Energinet.

Foto via insideevs.com