Omkring 31.000 solpaneler producerer strøm til Volkswagens fabrik i Poznań, men det er 100 får, der lige nu står for en vigtig del af driften på jorden. I stedet for mekaniske græsslåmaskiner bruger Volkswagen Poznań nu fårgræsning under panelerne som led i et agrivoltaik-projekt, der skal sænke vedligeholdelsesomkostninger til græsslåning, støtte biodiversitet og bidrage til reduktion af CO₂-aftryk.
Får holder solcelleparken nede
Projektet foregår ved Volkswagens solcellepark i Poznań i Polen, hvor Quanta Energy bygger og driver anlægget. Her bevæger fårene sig frit mellem rækkerne i solcelleanlægget og æder græsset naturligt, også dér hvor traditionelle maskiner har svært ved at komme til. Det gør solar grazing (græsning under solcellepaneler) til en praktisk løsning i et område med kabler, invertere og følsom infrastruktur. Ifølge de tilgængelige oplysninger er græsningen planlagt med start i 2026, og dyrene bliver på arealet indtil efterår. Fårene overvåges af erfarne hyrder og ejes af Justyna Nowak-Gajek.
Størrelse og elproduktion
Volkswagen Poznańs solcelleanlæg er blandt de mere markante industrielle løsninger i regionen. Anlægget består af omkring 31.000 solpaneler og har en kapacitet på 18,3 MW. Den fotovoltaiske produktion skal levere forsyning af cirka en fjerdedel af fabrikkens årlige elektricitet, hvilket gør projektet væsentligt for fabrikkens energiforsyning. Når vegetation holdes nede med får i stedet for maskiner, reduceres behovet for ekstra energiforbrug og manuel indsats omkring panelerne. Det giver samtidig et mere skånsomt driftsmiljø for anlæggets tekniske dele.
- Omkring 31.000 solpaneler
- Kapacitet på 18,3 MW
- Forsyning af cirka en fjerdedel af fabrikkens årlige elektricitet
- 100 får til vedligeholdelse af arealerne
- Græsning indtil efterår
Derfor vælger Volkswagen får
Hovedideen er enkel: fårene klipper græsset uden motorstøj, uden direkte energiforbrug til selve græsslåningen og uden risikoen fra roterende klinger tæt på kabler. Dermed kan Volkswagen Poznań mindske sit CO₂-aftryk og samtidig gøre den daglige drift mere robust. Quanta Energy fremhæver, at denne model forener industri og natur i samme løsning. Marzena Pillich-Grońska har peget på, at initiativet viser, hvordan moderne produktion kan arbejde i samspil med omgivelserne. Det er især relevant i store solcelleanlæg, hvor vegetation ellers kræver løbende, dyr og tidskrævende pleje.
Biodiversitet og jordbeskyttelse
Fårgræsning under panelerne handler også om beskyttelse af natur og biodiversitet. Når græsset holdes nede jævnt og uden tunge maskiner, forbedres jordbeskyttelse og forebyggelse af jorderosion på arealet. Det kan være en fordel på store flader, hvor gentagen maskinkørsel ellers kan komprimere jorden. Samtidig giver skyggen fra panelerne særlige vækstforhold, som kan gavne græssets vækst og kvalitet af græsningsarealer. Derfor ses denne type agrivoltaik i stigende grad som et redskab til både energiproduktion og mere naturvenlig arealdrift.
Forskning i agrivoltaik
Projektet i Poznań har også en forskningsmæssig side. Videnskabelig forskning i agrivoltaik følger nemlig med i, hvordan solcelleanlæg påvirker vegetation og dyr over tid. Her undersøges blandt andet forskning i virkninger på dyreliv, græssets vækst og kvalitet af græsningsarealer samt den generelle udvikling i biodiversitet. Erfaringerne fra fårgræsning kan derfor få betydning langt ud over én fabrik. På længere sigt kan data fra anlæg som dette være med til at definere bedste praksis for fremtidige europæiske solcelleparker med integreret naturpleje.
Sammenligning med Chattanooga
Volkswagen har tidligere brugt samme idé ved fabrikken i Chattanooga i Tennessee, hvor omkring 50 får har været en del af vedligeholdelsen. Sammenligning med Volkswagen Chattanooga i Tennessee (ca. 50 får) viser, at initiativet i Poznań foregår i større skala og i et mere avanceret agrivoltaik-setup. Det polske anlæg skiller sig ud ved kombinationen af høj fotovoltaisk produktion, større dyreflok og et tydeligere fokus på forskning og naturhensyn. Det gør Volkswagen Poznań til et interessant eksempel på, hvordan store industrivirksomheder kan bruge solcelleparker mere intelligent.
Relevans for Danmark
Selve projektet gælder Polen og gælder derfor ikke direkte i Danmark på nuværende tidspunkt. Alligevel er modellen relevant herhjemme, fordi danske udviklere af solcellepark og solcelleanlæg står med mange af de samme udfordringer omkring naturhensyn, drift og græspleje. Hvis danske energiselskaber vil kombinere grøn strøm med lavere driftsomkostninger, peger erfaringerne fra Poznań på en mulig vej. Diskussionen hænger også sammen med bredere energiudvikling, hvor ny teknologi og infrastruktur får mere opmærksomhed, som man også ser i artiklen Voltpost Air gør gadeladning enklere i 2025-26. Tilgængelighed af lignende agrivoltaik-løsninger i Danmark afhænger dog af lokale tilladelser, jordforhold og projektøkonomi.
Billigere drift på sigt
Et overset punkt i mange store energiprojekter er de løbende udgifter efter idriftsættelse. Her kan får reducere vedligeholdelsesomkostninger til græsslåning, fordi de løbende udfører arbejdet uden behov for hyppig maskinindsats. Samtidig mindskes risikoen for skader på anlæggets installationer. For Quanta Energy kan det forbedre totaløkonomien over tid, især når anlægget er stort og vegetation vokser hurtigt i sæsonen. Set i et bredere perspektiv passer løsningen ind i udviklingen mod mere effektive energisystemer, hvor også batteriinnovationer spiller en rolle, som beskrevet i Dendritdannelse i faststofbatterier: MIT-fund.
Et grønnere industrisignal
Volkswagens løsning sender også et signal om, at grøn omstilling i industrien kan være konkret og synlig. I stedet for kun at tale om tekniske målsætninger viser projektet, hvordan et solcelleanlæg kan understøtte både strømproduktion og lokal naturpleje. For virksomheder, der arbejder med elektrificering og bæredygtig profil, er den slags løsninger attraktive, fordi de forener driftssikkerhed med et troværdigt miljøhensyn. Det gælder også i en tid, hvor transport, energi og teknologi smelter mere sammen, og hvor nye køretøjer og energiløsninger ofte udvikles side om side, som i BMW iX5 Hydrogen: brint-SUV klar i 2028.
Ofte stillede spørgsmål om agrivoltaik med får
Hvor mange får bruges i Poznań?
Projektet bruger 100 får til at holde vegetationen nede under og mellem solpanelerne.
Hvor stor er solcelleparken?
Solcelleparken rummer omkring 31.000 solpaneler og har en kapacitet på 18,3 MW.
Hvor længe skal fårene græsse?
Græsningen er planlagt til at fortsætte indtil efterår.
Hvorfor er får bedre end græsslåmaskiner?
Får reducerer behovet for maskiner, sænker CO₂-aftryk, mindsker risikoen for skader på kabler og kan holde græsset nede mere skånsomt.
Gælder løsningen i Danmark?
Nej, projektet gælder ikke direkte i Danmark nu. Erfaringerne kan dog være relevante for danske solcelleanlæg og fremtidige agrivoltaik-projekter.
Kilder til denne artikel
Volkswagen Poznań (2026) oplysninger om solcelleanlæg, fårgræsning og fabrikkens energiforsyning.
Quanta Energy (2026) oplysninger om drift, agrivoltaik-projekt og naturintegration.
Pillich-Grońska, M. (2026) udtalelser om samspillet mellem industri, natur og reduktion af CO₂-aftryk.
Faglige kilder om agrivoltaik og solar grazing, herunder forskning i virkninger på dyreliv, græssets vækst og kvalitet af græsningsarealer.
Foto via insideevs.com
