Rivian R2: køreoplevelse og Halloween-opdatering
Oplev Rivian R2 køreoplevelse, Halloween Update og Ghostbusters-funktioner, samt hvordan el-SUV’en klarer motorvej, grus og off-road.
Foto via insideevs.comEn stille varevogn med kameraudstyr langs en maratonrute lyder måske som en nichehistorie, men den fortæller meget om, hvor elbiler begyndte. Kias tidlige elbilsarbejde startede med en specialbygget Besta EV i 1986, og netop den udviklingslinje gør historien om Kia Besta EV (1986) og udviklingen til moderne elbiler og el-drevne varebiler relevant i dag, hvor mærket både sælger personbiler og satser på el-drevne varebiler.
Kia Besta EV var Kias første elbil, og den blev udviklet i 1986 som et eksperimentelt køretøj til sportsbrug. Ifølge Kia blev modellen bygget som en elektrisk udgave af Besta-varevognen og brugt som maraton-støttevogn til Asian Games i Seoul.
Kia beskriver selv Besta EV som Sydkoreas første elbil og verdens tredje elbil, ifølge virksomhedens egne historiske oversigter. Kia Besta EV var dog ikke en serieproduceret model til almindelige kunder. Den blev udviklet til en konkret opgave, hvor et køretøj skulle kunne følge løberne uden udstødning, støj og varme fra en dieselmotor. Derfor er Besta EV vigtig som teknisk milepæl, selv om den aldrig blev solgt i almindelig handel.
Kia byggede Besta EV, fordi en almindelig diesel- eller benzinbil ville sende udstødningsgas direkte mod løberne under et maraton. En udstødningsfri elbil til sportsarrangementer gav derfor praktisk mening, ifølge Kias historiske materiale.
Den elektriske Besta skulle fungere tæt på deltagerne og samtidig bære maratonudsendelser og live broadcast-udstyr. Det gjorde el-drift oplagt. En elmotor gav lavere støj, ingen lokale emissioner og mere behagelige arbejdsforhold for både løbere og tv-hold. Kia brugte også bilen til tidtagning og tv-produktion, og den rolle viser, at elektrificering af erhvervskøretøjer begyndte længe før nutidens store fokus på levering, service og bylogistik.
Kia valgte en ombygning fra diesel til el-drift i stedet for at udvikle en helt ny platform. Ifølge de tilgængelige kilder blev Besta-varevognens 2,0-liters dieselmotor fjernet og erstattet af en elmotor samt en batteripakke.
Den løsning gav Kia konkret erfaring med batteripakning, vægtfordeling, motorstyring og rækkeviddeplanlægning. Besta EV batteripakke på ca. 35 kWh er et centralt punkt i historien, fordi kapaciteten var afstemt efter en meget tydelig opgave: bilen skulle kunne klare maratondistancen på én opladning. Samtidig skulle varerummet stadig kunne rumme kameraer, kabler og andet udstyr til liveproduktion. Det var altså en teknisk prøve på, om en el-varevogn kunne løse en reel opgave ude i verden.
Kia Besta EV havde en rækkevidde på lidt over 42 km på en opladning, ifølge de kilder, der beskriver projektet. Det passede med behovet for at følge en maratonrute fra start til mål.
I nutidens målestok er omkring 42 km kort, men i 1986 var det nok til formålet. Det er også pointen i Kias gradvise elbilsstrategi over fire årtier: de første projekter handlede ikke om lang ferieafstand eller lynladning, men om at løse én konkret opgave sikkert og stabilt. Hvis man vil sætte udviklingen i perspektiv, er det værd at huske, at mange moderne elbiler i dag diskuteres ud fra hverdag og praktisk anvendelse, mens tidlige projekter som Besta EV handlede om at bevise, at teknologien overhovedet virkede. Den samme debat om forventninger og realiteter går igen i dag, som beskrevet i Elbiler: myter er største barriere i ny.
Besta EV blev skabt til de store internationale sportsbegivenheder i Seoul i anden halvdel af 1980’erne. Ifølge Kias historik blev modellen udviklet til Asian Games i 1986 og forbindes også med maratonudsendelser under arrangementerne i Seoul i 1988.
Det afgørende er ikke kun årstallene, men anvendelsen. Kia viste, at en elektrisk varevogn kunne bruges som arbejdsredskab under krævende forhold, hvor driftssikkerhed, plads og forudsigelig rækkevidde var vigtigere end topfart. Maratonudsendelser og live broadcast-udstyr stillede krav til både energiforbrug og pladsudnyttelse. Derfor blev Besta EV et tidligt eksempel på, at eldrift kunne være særligt nyttig i specialkøretøjer, hvor nærhed til mennesker og lav støj er vigtig.
Kia fortsatte ikke direkte til moderne el-SUV’er. Udviklingen skete i trin over flere årtier, og hvert trin byggede på mere moden teknik og bredere anvendelse.
Den udvikling viser, at Kias elbiler ikke opstod pludseligt. Mærket bevægede sig fra ét specialkøretøj til en bred portefølje med flere karrosserityper, batteristørrelser og anvendelser. Historien minder på den måde om andre tidlige elbilprojekter, hvor prototyper senere fik historisk betydning, som man også ser i GM EV1 V212 genoplivet som kørende elbil.
Kia Pride EV (1993) var vigtig, fordi modellen flyttede Kia fra ren prototypefase til officiel godkendelse. Ifølge Kia var Pride EV til kommerciel godkendelse et vigtigt skridt mod reelle elbiler, der kunne tænkes ind i markedet.
Selv om Pride EV ikke blev en stor global volumenmodel, viste den, at Kia arbejdede videre med eldrift efter Besta EV. Overgangen fra et engangsprojekt til en godkendt model betød, at udviklingen nu handlede om regler, sikkerhed og brug i praksis. Det er ofte et overset trin i elbilhistorien. Mange producenter havde tidlige prototyper, men færre kom så langt, at et køretøj blev behandlet som et produkt og ikke kun som et teknisk forsøg.
Kia Ray EV (2011) serieproduktion markerede det tidspunkt, hvor Kia for alvor gik fra begrænsede forsøg til egentlig produktion. Ifølge Kia var Ray EV mærkets første serieproducerede elbil.
Ray EV var primært rettet mod det koreanske marked, og den havde stadig begrænset rækkevidde efter nutidens standarder. Alligevel var den vigtig, fordi den gav Kia erfaring med produktion, service og daglig drift i større skala. Der er en stor forskel på at bygge én specialvogn og på at bygge mange biler, der skal fungere i hænderne på almindelige brugere. Den erfaring lagde et mere solidt fundament for de modeller, der senere blev relevante i Europa.
Kia Soul EV (2014) blev det internationale gennembrud for mærkets elbiler. Soul EV i USA og Europa gjorde Kia synlig på markeder, hvor elbiler begyndte at blive et realistisk alternativ til daglig transport, ifølge Kia.
Den første Soul EV havde en rækkevidde på cirka 150 km, ifølge de historiske oplysninger i materialet. Det var stadig et stykke fra nutidens niveau, men nok til mange pendlere og bykørere. Soul EV viste, at Kias elbiler nu kunne bruges af almindelige kunder uden for Korea. For danske læsere er det relevant, fordi Soul EV var blandt de modeller, der gjorde elbiler mere normale i Europa. Senere blev udviklingen fulgt op af modeller med væsentligt længere rækkevidde og hurtigere opladning.
Den største forandring fra Besta EV til i dag er praktisk anvendelighed og længere rækkevidde. Kias nyere modeller er udviklet til at være primære biler i hverdagen og ikke kun specialkøretøjer eller bybiler.
Kia Niro EV løftede rækkevidden markant i forhold til Soul EV. I det sammenligningsmateriale, der ligger til grund for artiklen, nævnes cirka 383 km for Niro EV. Med Kia EV6 og Kia EV9 blev elbilsprogrammet endnu bredere, fordi Kia nu tilbød både dedikerede elbilsplatforme, større kabiner og mere moderne ladeegenskaber. Hvis man vil forstå, hvorfor batteriteknologi er blevet så central for den udvikling, giver det ekstra kontekst at læse Ford starter LFP-batterier til Fathom i Michigan, som beskriver den bredere industriudvikling.
Kia PV5 (el-varebil) er den klare moderne parallel til Besta EV. Hvor Besta EV var en specialbygget arbejdsbil til et maraton, er PV5 udviklet som et moderne erhvervskøretøj med nutidens krav til sikkerhed, software og fleksibilitet.
Det gør PV5 vigtig i fortællingen om elektrificering af personbiler og erhvervskøretøjer. Kias gradvise elbilsstrategi over fire årtier begyndte med en elektrisk varevogn og er nu vendt tilbage til varebilen i en langt mere moden form. PV5 viser, at Kia ikke kun satser på el-SUV’er og crossovers, men også på arbejdsbiler til virksomheder. For Danmark er den del særlig relevant, fordi el-varebiler får stigende betydning i byer med fokus på støj, lokale emissioner og driftsøkonomi. Dansk tilgængelighed og specifikke versioner kan dog variere, og fuld modeltilgængelighed i Danmark er ikke altid bekræftet for alle internationale varianter.
Historien om Kias første elbil er relevant, fordi den viser, hvor hurtigt elbiler er blevet mere brugbare i praksis. Fra cirka 42 km i en specialvogn til moderne modeller med langt større rækkevidde er forskellen først og fremmest mærkbar i hverdagens brug.
For danske købere handler det sjældent om historiske kuriositeter alene. Det handler om, hvor moden teknologien er blevet. Kia Niro EV, Kia EV6 og Kia EV9 er eksempler på, at eldrift nu dækker flere behov, fra pendling til familiekørsel. Samtidig peger PV5 på, at den samme udvikling gælder erhvervslivet. Hvis man overvejer en brugt elbil og vil forstå, hvordan batteriets tilstand påvirker værdien, er Batteritest på brugt elbil: sådan tjekker du batteriet en nyttig praktisk guide.
Kia Besta EV betyder stadig noget, fordi den viser, at elbilsudvikling ofte begynder med et konkret problem og ikke med store salgstal. I Kias tilfælde var problemet enkelt: en støttevogn skulle kunne følge et maraton uden at forstyrre løbere og tv-produktion med udstødning.
Netop derfor er Besta EV mere end en fodnote. Den gav Kia erfaring med batterier, elmotorer, rækkevidde og anvendelse i den virkelige verden. Senere kom Pride EV til kommerciel godkendelse, Ray EV i serieproduktion, Soul EV på eksportmarkederne og til sidst et moderne program med Niro EV, EV6, EV9 og PV5. Den røde tråd er tydelig: fra et afgrænset forsøg til biler og varevogne, der skal fungere hver dag for almindelige brugere og virksomheder.
Nej. Kia Besta EV var et eksperimentelt specialkøretøj og blev ikke solgt som almindelig serieproduceret model, ifølge Kias historiske materiale.
Kilderne beskriver en Besta EV batteripakke på ca. 35 kWh. Det var nok til at dække lidt over 42 km, som matchede maratonopgaven.
Ja. Kia Soul EV (2014) blev solgt i både USA og Europa, ifølge Kia, og den var et vigtigt skridt i Kias internationale elbilstrategi.
Ja, PV5 er relevant som el-varebil til danske virksomheder, fordi markedet for elektriske erhvervskøretøjer vokser. Den præcise tilgængelighed i Danmark afhænger dog af version, lancering og lokal import.
Nej. Kias elbilsudvikling går tilbage til 1986 og er resultatet af mange små skridt over næsten fire årtier, ikke en pludselig satsning.
Kia Worldwide, uden år. The history of Kia EV. Tilgængelig på: Kilde: Kia Worldwide (tilgået 18. november 2026).
Kia, uden år. Electrification history and model milestones. Tilgængelig på: Kilde: Kia (tilgået 18. november 2026).
InsideEVs, uden år. Historisk gennemgang af Kias tidlige elbiler. Tilgængelig på: Kilde: InsideEVs (tilgået 18. november 2026).
TopGear, uden år. Baggrund om Kia Besta EV og senere modeller. Tilgængelig på: Kilde: TopGear (tilgået 18. november 2026).
Foto via insideevs.com
Oplev Rivian R2 køreoplevelse, Halloween Update og Ghostbusters-funktioner, samt hvordan el-SUV’en klarer motorvej, grus og off-road.
Opdag Amflow UE Carbon Pro elcykel til bypendling: Avinox M2, 125 Nm, 600 Wh og lav vedligeholdelse giver komfort, fart og rækkevidde i byen.
Udforsk Rivian R2 Performance Launch Package til elbil-eventyr og ørkencamping: rækkevidde, tagtelt, ladestop og Mojave-test på motorvej og off-road.
Oplev Mercedes-Benz EQS 450+ 2027 i en real-world rækkeviddetest, med hurtig opladning, lang rækkevidde og nøgletal, der overrasker.