Af Evision
Europa befinder sig i et afgørende vadested. På den ene side står det ambitiøse mål om at forbyde nye biler med interne forbrændingsmotorer fra 2035. På den anden side presser Kinas elbildominans på med billige og avancerede elbiler, mens USA tilpasser sin egen incitamentpolitik. Midt i dette landskab kæmper europæiske bilproducenter, leverandører, beslutningstagere og aktører som Uber for at bevare konkurrenceevnen og leveringssikkerheden. Spørgsmålet er nu: Kan Europa gennemføre sin grønne omstilling uden at miste fodfæste i den globale bilindustri?
2035: Forbud snublende nært
EU’s 2035 forbud mod nye forbrændingsmotorer blev lanceret som en milepæl i kampen for CO2-reduktion og bæredygtig mobilitet. Målet er klart: Ingen nye benzin- eller dieselbiler – kun elbiler eller andre emissionsfrie alternativer. Men presset vokser indefra. Flere europæiske bilproducenter og deres forsyningskæde advarer om, at overgangen går for hurtigt. Organisationer som E-Mobility Europe og ChargeUp Europe kæmper for at holde fast i forbuddet, mens politikere overvejer mulige udskydelser eller undtagelser for visse segmenter.
Debatten foregår nu i et spændingsfelt mellem miljøpolitik og økonomisk realisme. Nogle advarer, at en svækkelse af forbuddet vil underminere EU’s klimaplaner, mens andre frygter massefyringer og nedlukninger af fabrikker.
Kina buldrer frem
Mens Europa tøver, strømmer kinesiske elbiler ind på verdensmarkedet. Kinas elbildominans er baseret på aggressiv statsstøtte, industrielle samarbejder og hurtig produktionsskalering. Modeller fra BYD, NIO og Geely udfordrer allerede vestens bilproducenter – ikke bare på pris, men også på teknologi og rækkevidde.
Bekymringen i EU er til at tage og føle på. Uden tilsvarende støtte og skalerbare løsninger risikerer kontinentet at tabe terræn både teknologisk og markedsmæssigt. Flere eksperter mener, at Kina allerede har vundet første runde i den globale elbilkrig. Et godt eksempel på kinesisk dominans er modellen Yangwang U9, som beviser, at Kina ikke kun konkurrerer på pris, men også i præstation og innovation.
USA’s kursskifte skaber usikkerhed
USA’s incitamentpolitik for elbiler har gennemgået en markant forandring. Fjernelsen af skattefradrag for visse elbiler i efteråret 2025 har medført lagerophobning og faldende forbrugerefterspørgsel. Særligt dyre modeller har mærket modvinden. I stedet ser vi en voksende efterspørgsel på prisvenlige modeller under 175.000 kroner. Samtidig trækker aktører som Uber i bremsen, idet per-tur incitamenter til elbilchauffører er reduceret – dog med undtagelser for udvalgte førere, der skifter til elbil.
Denne amerikanske udvikling forstærker presset på Europa: Hvis støtteordninger og incitamenter skrues ned ligesom i USA, risikerer EU’s elbilstrategi at gå i stå. Tesla har allerede reageret i USA med rabatter og kampagnetilbud – en strategi europæiske producenter muligvis må adoptere.
Forsyningskæden vakler
Et andet stort tema er forsyningskæde og konkurrenceevne i bilindustrien. Elbiler kræver ikke kun nye produktionslinjer, men også sjældne metaller, avancerede batterier og softwarekompetencer. Mange europæiske leverandører er endnu ikke omstillet nok til at imødekomme disse krav i skala. Dette gør regionen sårbar overfor både interne flaskehalse og kinesisk eksport.
Hvis EU fastholder gasbilforbuddet uden samtidig at styrke leverandørnetværket, kan det få katastrofale konsekvenser for konkurrenceevnen. Flere europæiske firmaer risikerer at blive bypasset af kinesiske eller amerikanske teknologileverandører. I denne sammenhæng arbejder Mercedes-Benz og andre store spillere på at sikre batteriforsyninger gennem langsigtede samarbejder.
Udsigterne for Danmark
For dansk bilpolitik og bilmarkedet er EU’s gasbilforbud fuldstændig relevant. Som EU-medlem vil Danmark skulle implementere og håndhæve forbuddet fra 2035. Allerede i dag tilpasses afgiftsstrukturer og incitamenter for at fremme elbilkøb. Dog kan en eventuel udskydelse eller justering af forbuddet i EU få direkte konsekvenser herhjemme – både for forbrugere og virksomheder. Samtidig er Danmark eksponeret for udviklingen i Kina og USA gennem importbiler og teknologipartnerskaber. For eksempel kan mange af de modeller, vi ser på danske veje i 2030’erne, være fra kinesiske mærker, medmindre EU formår at styrke sit eget marked.
Europa ved frontlinjen
EU’s gasbilforbud og Kinas elbildominans er to sider af samme mønt. Det handler ikke kun om at beskytte miljøet, men også Europas evne til at fastholde en stærk industri og suveræn teknologiudvikling. Som situationen står i slutningen af 2025, er Europa stadig i tvivl. Skal man holde fast og risikere midlertidige tab – eller bremse og risikere at miste den grønne førertrøje til Kina?
Valget har betydning langt ud over bilindustrien. Det er et spørgsmål om innovation, arbejdspladser, klimamål og geopolitisk balance.
Ofte stillede spørgsmål om EU’s gasbilforbud og Kinas elbildominans (FAQ)
Gælder EU’s forbud mod nye forbrændingsmotorer også i Danmark?
Ja, som EU-medlemsland vil Danmark skulle implementere forbuddet, medmindre det ændres eller udskydes på EU-niveau.
Hvornår træder EU’s forbud i kraft?
Forbuddet er planlagt til at træde i kraft i 2035, men der pågår i øjeblikket debat og evaluering af tidsplanen.
Hvilken rolle spiller Kina i elbiludviklingen?
Kina er globalt førende både i produktion, teknologi og udbredelse af elbiler, og udfordrer i stigende grad vestlige producenter.
Hvordan påvirker USA’s politik elbilmarkedet i Europa?
Amerikanske beslutninger – især omkring skattefradrag – ændrer globale markedsvilkår og påvirker, hvordan europæiske producenter konkurrerer globalt.
Hvad betyder udviklingen for danske forbrugere?
Danske bilkøbere vil mærke ændringer i priser, modeludvalg og incitamenter afhængigt af, hvordan EU håndterer forbuddet og konkurrencen fra Kina.
Kilder til denne artikel
- E-Mobility Europe (2025). “Position Paper: Europe’s Path to 2035.”
- ChargeUp Europe (2025). “Infrastructure Needs for Zero-Emission Mobility.”
- Bloomberg (2025). “Uber Pulls Back EV Incentives.”
- Wall Street Journal (2025). “China Races Ahead in EV Tech.”
- European Commission (2024). “Fit for 55: Policy Framework.”



