Over en tredjedel af bilejere med en passagerskærm har slet ikke prøvet at bruge den. Det er den mest opsigtsvækkende konklusion i JD Powers nye analyse af teknologi i kabinen, hvor passagerskærme både scorer lavt på brug og højt på fejloplevelser. Undersøgelsen bygger på 68.084 ejere af nye 2026-modeller i USA, som er blevet spurgt efter 90 dages ejerskab, ifølge JD Power.
Resultatet peger på et praktisk problem for bilkøbere: Synlige og avancerede infotainment-skærme ser moderne ud i udstillingshallen, men de skaber ikke nødvendigvis mere værdi i hverdagen. I U.S. Tech Experience Index 2026 ligger passagerskærme blandt de mest problematiske teknologier med 21,3 problemer pr. 100 biler, mens 35 % aldrig har brugt dem, og kun 6 % bruger dem ved hver køretur, ifølge JD Power og omtale af undersøgelsen hos InsideEVs.
Hvor store er problemerne?
Problemerne er markante. JD Power placerer passagerskærme blandt de teknologier, der giver flest klager, med 21,3 problemer pr. 100 biler ifølge U.S. Tech Experience Index 2026.
Det tal betyder ikke, at hver femte bil har en defekt skærm, men det viser, at teknologien oftere giver irritation, forvirring eller fejl end mange andre funktioner. I en bil-ejerundersøgelse som denne tæller brugeroplevelsen tungt, fordi kundetilfredshed i praksis handler om, hvor nem en funktion er at forstå og bruge i hverdagen. Når en skærm for passageren kræver mange tryk, er langsom eller virker overflødig, falder vurderingen hurtigt.
JD Powers måling ser på de første 90 dage med bilen. Det er vigtigt, fordi mange ejere i denne periode stadig udforsker funktionerne. Hvis en teknologi allerede her bliver opfattet som besværlig, er det et dårligt tegn for både pålidelighed og langsigtet brug. Det rammer især løsninger, som bilproducenter bruger for at signalere premium-følelse eller høj digital standard i kabinen.
Hvor mange bruger slet ikke skærmen?
Mange bruger den slet ikke. Ifølge JD Power svarer 35 % af ejerne med passagerskærm, at de aldrig har prøvet den, og kun 6 % bruger den hver gang, de kører.
Det er en usædvanlig lav anvendelse for en funktion, der ofte fylder meget i markedsføringen. Når en passagerskærm får en fremtrædende placering i instrumentbordet, forventer både købere og producenter typisk, at den bliver en del af den daglige oplevelse. Tallene viser det modsatte. Mange bilejere ser tilsyneladende ikke nok nytte i ekstra skærmplads, hvis telefonen allerede løser navigation, musik og underholdning.
- 35 % har aldrig prøvet passagerskærmen, ifølge JD Power.
- 6 % bruger den ved hver køretur, ifølge JD Power.
- 21,3 problemer pr. 100 biler gør teknologien til en af de mest problematiske i undersøgelsen, ifølge JD Power.
- Undersøgelsen omfatter 68.084 ejere af nye 2026-modeller i USA, ifølge JD Power.
For danske læsere er pointen relevant, selv om data kommer fra USA. Mange nye elbiler og SUV’er får stadig større skærmflader, også i Europa. Modeller som den kommende Polestar 4 SUV lanceres i Europa i 2026 viser, hvordan digital kabineteknologi fortsat er et centralt salgsargument. JD Powers tal siger dog ikke, at en bestemt model i Danmark har samme problem. De viser, at selve idéen med ekstra passagerskærme ofte giver mindre værdi end forventet.
Hvorfor skuffer teknologien i kabinen?
Passagerskærme skuffer især, når de ikke løser et tydeligt behov. Hvis en funktion mest ser avanceret ud, men sjældent bliver brugt, falder oplevelsen hurtigt i en undersøgelse om kundetilfredshed.
Det hænger sammen med, hvordan moderne biler allerede er fyldt med digitale løsninger. Føreren har typisk en central infotainment-skærm, et digitalt instrumenthus, stemmestyring og telefonintegration. I den situation kan endnu en skærm på passagersiden virke overflødig. Mange passagerer vil hellere bruge egen telefon eller tablet, især hvis bilens løsning kræver særskilt login, bestemte apps eller begrænset funktionalitet under kørsel.
Der er også et spørgsmål om forventningspres. En dyr skærm i kabinen signalerer høj kvalitet, men brugeren bedømmer den ud fra helt basale ting: reagerer den hurtigt, giver den mening, og virker den hver gang. Når svarene er usikre, rammer det både oplevet pålidelighed og den samlede vurdering af bilen. Det samme mønster ses ofte, når producenter flytter enkle funktioner væk fra fysiske knapper og ind i menuer.
Hvilke funktioner klarer sig bedre?
De enklere funktioner klarer sig bedre. Ifølge JD Power scorer smart ignition, klimaanlæg og chaufførindstillinger højere på tilfredshed og giver færre problemer end passagerskærme.
Det er en vigtig pointe, fordi det viser, at bilejere ikke nødvendigvis efterspørger mest mulig skærmteknologi. De værdsætter løsninger, der virker uden bøvl. Smart ignition giver en mere gnidningsfri start, klimaanlægget løser en daglig opgave direkte, og gemte chaufførindstillinger gør bilen nemmere at dele mellem flere brugere. Det er funktioner, som mærkes ved næsten hver tur, og derfor bliver værdien også tydeligere.
For bilproducenter er budskabet ret klart: Teknologi i kabinen bør først og fremmest gøre bilen lettere at bruge. Når brugerne vurderer en bil efter 90 dage, belønner de ofte de funktioner, der sparer tid eller fjerner irritation. Det gælder også i elbiler, hvor købere allerede skal forholde sig til opladning, rækkevidde og software. Den slags praktiske prioriteringer ses også i artikler om hverdagsbrug som Schneider Charge: smart ladestation med, hvor den enkle nytte er vigtigere end visuelle gimmicks.
Gælder undersøgelsen også i Danmark?
Ikke direkte. Undersøgelsen dækker det amerikanske marked og nye 2026-modelårsbiler i USA, så resultaterne kan ikke overføres direkte til danske biler uden forbehold.
Alligevel er konklusionen relevant for danske købere, fordi mange bilmodeller udvikles globalt. Den samme udvikling mod flere skærme, færre knapper og mere software ses i Europa. Hvis en dansk bilkøber står mellem to udstyrsversioner, kan JD Powers data være nyttige som pejlemærke: Ekstra skærme er ikke automatisk lig med bedre ejeroplevelse. Det kan være mere fornuftigt at prioritere gode sæder, effektivt klimaanlæg, hurtig og stabil software samt brugervenlige førerprofiler.
Der er heller ingen bekræftelse på, at alle amerikanske løsninger eller softwarefunktioner kommer til Danmark i samme form. Tilgængeligheden i Danmark afhænger af mærke, model og europæisk typegodkendelse. Derfor bør danske læsere se undersøgelsen som et indblik i brugeradfærd, ikke som en facitliste for alle biler på det danske marked.
Hvad betyder det for bilkøbere?
Det betyder, at ekstra skærme bør vurderes kritisk. Hvis en passagerskærm koster ekstra eller følger med i en dyr udstyrspakke, bør køberen spørge sig selv, om funktionen faktisk bliver brugt.
En praktisk prøvetur er ofte mere værd end et flot pressefoto. Test, om passageren kan gøre noget meningsfuldt med skærmen, og om systemet reagerer hurtigt. Kig også på, om funktionerne overlapper med det, telefonen allerede gør bedre. Hvis skærmen mest er en visuel effekt, kan pengene være bedre brugt på komfort, sikkerhedsudstyr eller en mere effektiv drivlinje.
Det er især relevant i et marked, hvor nye elbiler kommer med stadig mere digitalt udstyr. Samtidig er det ofte de daglige egenskaber, der afgør tilfredsheden efter købet. Det gælder på tværs af biltyper, fra varevogne som Kia PV7: helelektrisk varevogn klar til IAA 2026 til større premium-modeller som Range Rover Electric: 542 hk og hurtigladning, hvor skærmteknologi let kan tage fokus fra de funktioner, der faktisk bruges hver dag.
Kan bilproducenter lære noget af det?
Ja, og læringen er ret enkel. Flere skærme giver ikke automatisk højere kundetilfredshed, hvis de ikke skaber reel nytte.
Bilproducenter kan bruge resultaterne til at prioritere softwarekvalitet, enkel betjening og stabil drift. Hvis en funktion som passagerskærmen skal retfærdiggøres, skal den være hurtig, intuitiv og tydeligt nyttig for passageren. Ellers risikerer den at ende som dyr hardware, der sjældent bliver rørt. Det svækker både oplevelsen og den opfattede værdi af bilen som helhed.
Undersøgelsen viser også, at klassiske områder stadig betyder meget. Brugerne belønner løsninger, der virker hver dag uden instruktion. Det bør få flere mærker til at tænke mindre i wow-effekt og mere i driftssikkerhed, læringskurve og hverdagsværdi. Forbrugerne lægger i stigende grad vægt på dokumenteret funktion frem for udstyr, der ser godt ud i en brochure.
Ofte stillede spørgsmål om passager-skærme i biler
Er passagerskærme en dårlig idé?
Ikke nødvendigvis. JD Powers data viser dog, at mange ejere ikke bruger dem, og at de giver flere problemer end flere enklere funktioner. Værdien afhænger derfor af, hvor godt systemet er lavet, og om passageren faktisk får nytte af det.
Er tallene baseret på rigtige ejere?
Ja. JD Power oplyser, at 68.084 ejere af nye 2026-modeller i USA deltog i undersøgelsen efter 90 dages ejerskab.
Skal danske købere undgå biler med ekstra skærme?
Ikke automatisk. Danske købere bør teste løsningen grundigt og vurdere, om den giver mening i hverdagen. Undersøgelsen peger på, at praktiske funktioner ofte giver mere værdi end ekstra displayplads.
Hvilke funktioner virker bedst ifølge JD Power?
Smart ignition, klimaanlæg og chaufførindstillinger klarer sig bedre i undersøgelsen. De giver højere tilfredshed og færre klager end passagerskærme, ifølge JD Power.
Kilder til denne artikel
InsideEVs (2026) ‘Passenger Screens Are Everywhere. A Third Of Owners Never Even Use Them’. Tilgængelig på: Kilde: InsideEVs (Hentet 2. september 2026).
J.D. Power (2026) ‘2026 U.S. Tech Experience Index (TXI) Study’. Tilgængelig på: Kilde: J.D. Power (Hentet 2. september 2026).
Foto via insideevs.com
