Skrevet af Evision
Den europæiske kommission har skabt røre i bilverdenen ved at annullere det tidligere forslag om et totalforbud mod nye benzin- og dieselbiler fra 2035. I stedet er der nu vedtaget et mere fleksibelt 2035‑mål for biludslip, som kræver en 90% udslipsreduktion for nye personbiler i 2035 sammenlignet med 2021-niveauet. Det åbner en dør for hybridbiler, plug-in-hybrider samt biler drevet af e-brændstoffer og biobrændstoffer. Men bag fleksibiliteten gemmer sig en klar ambition: elektrificering skal stadig dominere. Denne artikel ser nærmere på, hvad det betyder for Danmark, bilproducenter, og dig som forbruger.
Fra forbud til fleksibilitet
EU har altså ikke længere en 100% afvikling af forbrændingsmotorer fra 2035. I stedet kræves, at gennemsnittet for nye personbilers CO2-udledning reduceres med 90% i forhold til deres udledningsniveau i 2021. Det betyder, at tech som hybridbiler og plug-in-hybridbiler fortsat har en plads så længe bilproducenterne samlet når deres flådemål. De sidste 10% af udledningen kan opvejes gennem brug af e-brændstoffer og biobrændstoffer eller brug af EU-produceret lav-emissionsstål.
Fleksibiliteten er resultatet af intens lobbyisme fra bilindustrien, men presser fortsat bilfabrikanterne til at elektrificere mindst 90% af deres udbud. Realistisk set vil kravene kun kunne opfyldes ved massiv udrulning af elektriske køretøjer, herunder både fuldelektriske og hybrider. Kritiske stemmer påpeger dog, at lempelsen kan åbne døren for flere benzinbiler, især fra kinesiske aktører.
Danmarks rolle og konsekvenser
Den nye ordning gælder også i Danmark, som EU-medlemsland. Det betyder, at bilimportører og producenter, der sælger deres biler her, bliver underlagt de nye mål. Desuden vil Danmark – ligesom de øvrige medlemslande – få pligt til at opstille nationale målsætninger for zero- eller lavemissionskøretøjer i firmabiler og varebiler fra 2030. Her kan landene selv bestemme, hvordan de mål skal nås, hvilket giver fleksibilitet, men også ansvar.
For danske privatkunder og erhvervsflåder betyder det, at valgmulighederne muligvis bliver flere. Hybridbiler og plug-in-hybridbiler kan stadig købes, men kun hvis de samlet set ikke får bilproducenternes flåde til at overskride CO2-loftet. Forrligt bliver elbiler endnu mere centrale for mærkerne, som må balancere porteføljen nøje. Derfor er det sandsynligt, at elbilpriserne i Danmark fortsat vil bevæge sig nedad, især i lavpris-segmentet.
Kamp for små og billige elbiler
Et centralt element i EU’s nye strategi er oprettelsen af en Små billige elbiler-kategori (≤4,2 km). Formålet er at hjælpe europæiske producenter med at konkurrere mod billige modeller fra Kina ved at give målrettede incitamenter til denne kategori. Kategorien er relevante for Danmark, hvor mange byboere søger kompakte og økonomiske elbiler til det daglige pendlingsbehov.
Dette initiativ kombineres med mere adgang til incitamenter og forenklet adgang til støtte, som kan være med til at gøre mindre elbiler mere attraktive og tilgængelige. Eksempler som Smart #2 og kommende mikrobiler fra VW eller Renault kan være en del af denne udvikling.
Batteri-boosteren skal sikre europæisk styrke
Elektrificeringen kræver selvfølgelig sikre forsyningskæder. Her kommer EU’s nye Batteri-Boosteren (ca. 11,2 mia. DKK i lån) i spil. Den tilbyder rentefrie lån til producenter af EU-fremstillede batterier og batteri‑værdikæde, med det mål at fastholde arbejdspladser og mindske afhængigheden af asiatiske leverandører.
Selvom denne støtteordning ikke er målrettet forbrugere, er den essentiel for at sænke batteripriserne på sigt. Det gør det potentielt billigere at eje og producere elbiler i EU – hvilket også kan skabe flere billige elbilsmodeller rettet mod europæiske kunder, herunder danskere.
Hvad med varevogne?
En mindre omtalt, men væsentlig ændring er, at målet for varebiler nu nedjusteres: CO2‑mål for varevogne nedsat til 40% i 2030 – ikke de oprindelige 50%. Årsagen er blandt andet tekniske og praktiske barrierer i den kommercielle sektor. Samtidig skal medlemslande fastsætte krav til virksomheder om gradvis indfasning af zero- eller lavemissionskøretøjer i firmabilsflåderne. Det kan få stor betydning for logistiksektoren og virksomheders grønne omstilling.
PHEV’er og bekymringen om testskævheder
En vigtig teknisk detalje, som især gælder plug-in-hybridbiler (PHEV), er bekymringen om den såkaldte WLTP-test og PHEV‑skævhed. WLTP-systemet er den standard, EU bruger til at måle CO2-udledning. Men den skævvrider ofte resultatet til fordel for PHEV’er, fordi testen antager optimale forhold. Det er der nu åbnet diskussion om i EU, men regelændringer er endnu ikke annonceret. Derfor kan nogle PHEV’er i praksis forurene langt mere end deklareret.
Kritikere mener, at dette kan føre til fejlagtig politisk og forbrugerbaseret tillid til PHEV’ers miljøvenlighed. Fremadrettet bliver det vigtigt at sikre realistiske testbetingelser. Det gælder især i Danmark, hvor mange PHEV’er benyttes som firmabiler.
Fremtiden: Et miks af teknologier – med el i front
Det nye kompromis erstatter ikke behovet for elbiler – det forstærker det faktisk. Den skarpe 90% udslipsreduktion for nye personbiler i 2035 baseret på WLTP-standarder betyder, at fuldelektriske biler uundgåeligt må bære langt størstedelen af vægten i bilproducenternes CO2-regnestykker. Derfor vil vi frem mod 2035 se betydelig vækst i elbilsudbuddet – suppleret af hybridteknologi og brændstofeffektive løsninger med lavt emissionsniveau.
EU’s beslutning balancerer realisme og klimamål – og ansatte i branchen samt forbrugerne i Danmark står foran en fremtid med mange muligheder, men endnu større kompleksitet i valget af bil. Strategisk placerer det elbilstrategier, softwareinnovation og batteriproduktion i centrum for Europas mobilitet.
Ofte stillede spørgsmål om 90% udslipsreduktion for nye personbiler i 2035 (FAQ)
Gælder det nye 90%-mål i Danmark?
Ja, som medlem af EU er Danmark omfattet af målet og skal gennemføre nationale krav for firmabiler og varebiler fra 2030.
Betyder ændringen, at benzinbiler stadig kan sælges efter 2035?
Ja, men kun hvis de indgår i en bilproducents samlede flåde med en gennemsnitlig reduktion på 90% i udledning. Mange vil derfor være hybrid eller køre på bæredygtige brændstoffer.
Hvad er Batteri-Boosteren?
En EU-plan med ca. 11,2 mia. DKK i rentefrie lån til støtte for batteriproduktion i EU for at reducere afhængigheden af udenlandske leverandører.
Hvad er WLTP-skævhed for plug-in-hybridbiler?
WLTP-testen antager optimale forhold og giver muligvis for lave udledningstal for PHEV’er, som i praksis kører mere på benzin end først antaget.
Hvad er formålet med den nye kategori for små billige elbiler?
At fremme konkurrencedygtige elbiler under 4,2 kilometer og hjælpe EU’s producenter mod konkurrence fra udenlandske, især kinesiske mærker.
Kilder til denne artikel
- Europa-Kommissionen (2024). Proposed CO2 standards revision for new light-duty vehicles. EU Official Communication.
- EV News dækning: 2035-forbuddet vakler: EU risikerer at tabe til Kina og Tesla.
- EV News dækning: Hybrider og plug-in-hybrider boomer: Den smarte vej til elektrificering.
